Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Norge i Amerika - I. Arne Dehli: Om udvandring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arne Dehli.
uafhængige, eller som ikke kan finde lønnende beskjæftigelse
hjemme Det er trist nok for dem at maatte udvandre, uden
at saadanne beskyldninger skulde rettes imod dem.
Udvandringen nutildags, og specielt masseudvandringen,
er et symptom paa uheldige økonomiske forhold og, man
tør vel sige, indirekte en anklage mod et lands administra
tion. I gamle dage tog man trange kaar som en skjæbnens
tilskikkelse og mangengang som en straf, som det var en pligt
at bære. Hvis man nutildags derimod finder sig ude af
stand til at finde lønnende beskjæftigelse i sit fædreland, ud
vandrer man til andre lande, hvor man har grund til at tro,
at anledningen er bedre. Derfor er udvandringen et nøiagtigt
og paalideligt barometer for et lands økonomiske tilstand, og
den fluktuerer med denne.
Den mest slaaende illustration af udvandringens aarsager
leveres af Tyskland, som op til slutningen af ottiaarene af
alle lande viste den største udvandring og bidrog en fjerdedel
af de Forenede Staters hele indvandring fra 1850—1900,
medens det nu praktisk talt ingen udvandring mere har.
Omslaget kom med dets opsving i handel og fabrikdrift
og begyndte allerede før 1890, og det er vel unødvendigt at
paapege, hvilke anstrengelser og ofre det tyske folk gjennem
sine regjeringer har gjort netop for handelens og fabrik
driftens opkomst. Irland giver ogsaa et godt eksempel, og
her var det hovedsagelig de af Parnell og Gladstone frem
tvungne reformer, som foraarsagede förändringen.
For enkelte andre ländes vedkommende er sagen ikke
altid saa simpel at eftervise som i de to foregaaende til
fælde, navnlig har f. eks. Italien og Skotland en betydelig
arbeiderbefolkning, som altid er paa flyttefod og vandrer ind
og ud, men aarsagerne til virkelig masseudvandring er altid
økonomiske eller undtagelsesvis politiske.
Vi tør derfor trygt sige, at Norges masseudvandring skyl
des ufordelagtige økonomiske forhold, hvorunder dets nærings
veie ikke er produktive nok til at yde tilstrækkelig beskjæf
tigelse for den hele befolkning, og at derfor overskuddet ud
vandrer. Og denne mangel paa lønnende beskjæftigelse synes
hovedsagelig at skyldes uforholdsmæssig høie skatter, hvis
naturlige følge er, at den norske industri sættes ud af stand
til at konkurrere med udlandet. Derved vil den nødvendig-
244
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
