Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Norge i Amerika - I. Arne Dehli: Om udvandring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om udvandring.
blemet om nærmere tilknytning mellem nordmændene i
Norge og i Amerika.
Dette er til en vis grad opnaaeligt, men i det store og
hele taget maa de udvandrede betragtes som tabte for Norge.
Har udvandreren først i det nye hjem övertaget nye an
svar og pligter og fæstet sig med nye baand, som vel maa
ske, hvis han vil gjøre noget helt ud af tilværelsen, saa kan
der for de flestes vedkommende ikke være tale om at vende
tilbage til fedrelandet, og forbindelsen med dette bliver der
heller ikke stort af i kulturel henseende.
Tyskerne har gjort store anstrengelser for at opretholde
«Das Deutschthum» i Amerika, men med meget lidet held,
og seiv i New York har de med nød og neppe, seiv med
jødernes hjælp været istand til at holde et lidet tysk teater
gaaende, og dette har i regelen kim ført en sørgelig tilværelse.
Grunden til denne afbrydelse af forbindelsen med fædre
landet i kulturel henseende skyldes mest det virksomme liv
her, men tildels har Europa sig seiv at takke derfor. Man
har siet ikke vist sig alt for velvillig ligeoverfor sine emi
granter, og overlegenhedsfølelsen stikker adskillig frem. Den
norske dagspresse viser som regel stor uvidenhed om ameri
kanske forhold og en tendens til at stille dem i et ufor
delagtigt lys, hvilket navnlig er uheldigt ligeoverfor de emi
granter, som lever i de større amerikanske byer og ikke
kan være blinde for, at seiv Kristiania og dets presse er til
bøielige til en snever og provinciel opfatning af forhold i
udlandet. Og nåar de saa ser i fremragende norske aviser
vrængebilleder af forhold, som de seiv kjender bedre, saa
kan man nok gjøre sig en forestilling om, hvad de synes
om avisen og let kan komme til at synes om Norges folke
opinion overhovedet.
Paa den anden side skal det ingenlunde negtes, at ad
skilligt norsk-amerikansk skryt kan have virket ligesaa irri
terende hjemme i Norge. Imidlertid synes der i denne hen
seende at eksistere et lovende arbeidsfelt, da der neppe
foreligger nogen alvorlig grund til, at et misforhold, slig som
det utvilsomt nu hersker paa adskillige hold, skulde vedblive.
Som ovenfor antydet, bør man heller ikke hengive sig
til den pessimistiske yderlighed, at udvandringen seiv vil
vare evindelig. Vi har i det ovenstaaende paapegt dens
247
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
