Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Norge i Amerika - II. K. Gjerset: Norsk-amerikanerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
K. Gjerset.
kraft i en slig periode af livsfrodighed maa frit kunne
strømme ud; thi netop den frie udfoldelse er en hoved
betingelse for at kraften kan øges og fornyes. Det tør hænde
at vore nerveceller eier en egen evne til at opfange og føle
en begyndende udviklings animerende impuls, som er langt
sikrere end vor omhyggeligste tænkning og vore skarpsindigste
sociologiske teorier. Naar nye feiter og veie udåd aabnes for
fri livsudfoldelse, da begynder livskilderne at flyde, livskraften
vokser, strømmer over gamle grænseskjel, bryder sig mægtig
mod gamle skranker, og flyder udover i kraft af tyngdens
lov. Da er der liv og kraft nok og til at ødsle med, nok til
fri udstrømning udåd og til frodig udvikling hjemme. Det
er i slige perioder et folk skyder ny kulturel vekst, bringer
kraft til andre og øver indflydelse paa verdensudviklingen.
Naar det forhold indtræder at et folk intet liv har at spare,
intet blod at tappe, da er det fordi livskilderne af mangel
paa kraftudfoldelse holder paa at skrumpe ind og udtørres.
Da er udviklingen stanset og tilbagegangen indtraadt.
Saadanne perioder af overstrømmende livskraft, udvik
ling og fremgang finder vi to gange i Norges historie. Den
første er vikingetiden. Aldrig har Norge været tappet for blod
som da det bedste blod i landet og kanske aldrig har
det norske folk eiet slig kraft heller. I denne tid blev Norge
den vagina gentium, som den gamle forfatter Jordanes før
havde kaldt den skandinaviske halvø. Nu myldrede de
skårer frem som bekrigede hele Vesteuropa, koloniserte Is
land, Grønland og Vesterhavsøerne, og grundede riger i Ir
land, Skotland og Normandi. Og disse skårer kom ikke til-,
bage til Norge. De fandt sin grav hvor de kjæmpede, eller
sit hjem hvor de slog sig ned. Men nu betragtes ikke dette
som et tab for Norge. Det ligger os saa fjernt, at vi kan se
resultaterne, og vi kalder denne tid nordmændenes første
fremrykningsperiode, da verden for første gang føler deres
magt, da de gjør sin første indsats i verdensudviklingen, og
erobrer sig en plads blandt kulturfølkene paa den historiske
skueplads. Det er denne udfoldelse af kraft som med engang
hæver Norge fra at være den civiliserte verdens Utgard til at
blive en nation og en kulturmagt. Kaldet var kommet ogsaa
til Norge til at være med, og landet sendte skårer ud som
det ikke trængte hjemme. Det havde paa den tid heldigvis
252
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
