- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
254

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Norge i Amerika - II. K. Gjerset: Norsk-amerikanerne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

K. Gjerset.
regnes med, mellem 4og 5 millioner. Heller ikke er der
nogensinde foregaaet i vort fædreland en slig kulturel og
økonomisk udvikling. Norge har i denne tid følt sin frugt
barhed. Livskilderne har förnummet at nye veie udåd igjen
var aabnede. En ny verden skulde befolkes og erobres for
kulturen, og kaldet kom for anden gang til Norge til at være
med. Og det er blevet med, fordi det ikke er fattigt paa
liv og blod, paa aand og kraft. To millioner tæller snart vi
som drog ud. Dette er den kraftige arm Norge rækker ud
for at tåge del i den fredelige, men intense kulturkamp som
udfolder sig paa den store arena i den nye verden. Vi er
det blod, landet kan spilde* det liv det kan kaste væk, foråt
verden nu som i gamle dage skal føle at Norge er til. Dette
om intet andet kunde give os en ret til for altid at høre
fædrelandet til.
Vi som bor i Amerika, ved saa vel at efterslegten vil
glemme vort norske sprog; minderne om vort liv vil blive
faa og dunkle som vore forfædres i Irland, Skotland og Nor
mandi. Det kan ikke bli anderledes. Men nåar historiens
fjernsyn fra senere tider rettes paa begivenhederne, vil det kanske
erkjendes at heller ikke vi har gjort fædrelandet fattigere;
at gjennem os fik den mægtige nye nation føle Norges kul
turmagt, og at den vil føle sig rigere ved det. Som vore for
fædre i Vesteuropas lande skal vi føre aand og kraft til det
nye samfund vi tilhører. Vi skal være med at skabe Norges
aandelige magt, det Greater Norway som er skjønnere, kanske
ogsaa varigere end noget politisk rige, og derfor skal historiens
dom tilkjende os et aandeligt borgerskab i vort fædreland.
Men hvad er der da i vor stilling og vort kulturliv i
Amerika som berettiger til et saadant haab om, at vi har en
anden fremtid end den at tjene vort daglige brød, gaa op i
massen og forsvinde? Sammenligner vi vort norsk-amerikanske
kulturliv med det norske, vil vi straks se den let iøinefal
dende forskjel. Af norske skjønliterære verker sælges hos os
et forholdsvis lidet antal, den nyeste norske skjønliteratur
læses ikke i nogen stor udstrækning. Problemliteraturen,
den nyeste dekadente realisme, hele den produktion som er
fremgaaet af kunstprincipet Vart pour Vart, har ikke fundet
nogen synderlig udbredelse blandt vort folk. Æstetikeren
mangler, kunstkritikeren og skjønaanden som samfundstype
254

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0262.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free