Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Norge i Amerika - II. K. Gjerset: Norsk-amerikanerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norsk-amerikanerne.
ligesaa. Dertil kommer ogsaa den i vort religiøse og sociale
liv fremherskende strengt puritanske aand som for en stor
del har udviklet sig under tysk og amerikansk indflydelse.
Alt dette maa gjøre et eiendommeligt indtryk paa det i den
kunstneriske atmosfære opfostrede europæiske bymenneske,
som naturligvis ikke kan andet end opfatte dette som aande
lig sløvhed, mangel paa kulturudvikling og sans for kunst i
egentlig forstand. Han kan kun se i dette et slaaende bevis
for, hvorledes i Amerika det dagligdagse materielle stræv for
trænger og dræber aandsinteresserne. Men den som har levet
livet med, og som har iagttaget udviklingen fra først af, føler
sig forvisset om at en ganske anden forklaring ikke alene
kan, men maa gives. For at blive nogenlunde klar over
situationen følger han i tanken atter udviklingen i dens gang
og spørger nødvendigvis: hvor var det vi begyndte?
Det er med et slags vemod jeg nu tænker tilbage paa
den tid, da jeg som ung gut red ud over de endeløse præ
rier, hvor intet spor af menneskeliv forstyrrede naturens
majestætiske ro. Mangen gang kunde jeg lægge mig paa
ryggen i græsset i middagssolen for ligesom at lytte til stil
heden. En bobolink kunde slaa sine bløde melodiske triller,
sirisen skjære sine lyd i græsset, ellers intet som brød den
store fred. Jeg laa og følte friheden, den übegrænsede, abso
lute frihed som folk i ældre kultursamfund ikke kan føle,
kanske heller ikke forståa. Slig var begyndeisen. Ind i dette
frugtbare vildnis kom vort folk som rydningsmænd og pionerer.
De første hytter byggedes smaa, spredte og ensomme. Det
var forhistoriske forhold som verden ikke havde seet paa
tusinde aar. Det havde sine store, bitre savn dette liv, men
ogsaa sine eiendommelige glæder. Fremfor alt var det skik
ket til vække menneskehjertets enkleste og oprindeligste
følelser, kjærlighed til Gud, til hjem og fedreland, stolt selv
tillid, kamp- og virkelyst, de enkle store træk som vi gjen
fmder i tidernes episke digtning. Samfundssygdomme og
sociale problemer var man her kvit, og man havde ingen
synderlig brug for en digtning som beskjæftigede sig med
slige ting. Seiv om friheden behøvede man ikke at synge;
thi den havde man næsten til overmaal. Det blev den alvor
lige religiøse literatur man tyede til i nybyggerlivets trængsler
og ensomhed. Bondelivsidyllen som mindede om hjemmet
255
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
