Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Norge i Amerika - II. K. Gjerset: Norsk-amerikanerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norsk-amerikanerne.
læreanstalter til et kostende af to millioner dollars. Disse
skoler har nu tilsammen 5500 elever, alle, eller saagodtsom
alle, af norsk byrd. Det har kostet anstrengelser under ny
byggerlivets mangehaande byrder og besværligheder at bygge
disse anstalter, og det siger sig seiv at der aar for aar
kræves et betydeligt budget til drift og vedligeholdelse ; men
udbyttet er, at neppe findes der en bedre oplyst og mere
opvakt ungdom end den norsk-amerikanske.
Trods manglerne, som vistnok paa mange maader lader
sig iagttage, er der dog i denne ungdom og i dette arbeide
et sligt løfte om fremtiden, at vi med godt mod kan
skue ud over de nærmeste resultater til større og fjernere
maal. Vor opgave ligger ikke nærmest i at bevare det norske
sprog som et folkesprog i vort land, ikke i at bygge et lidet
Norge i Amerika, hvilket, seiv om det lod sig gjøre, i læng
den kim vilde virke til at splitte og hemme kulturudviklingen
i sin helhed. Det er denne udvikling vi som gode ameri
kanere vil nære og fremme ved at tilføre den den rigdom
og aand og kultur som vort færdreland eier. Det er paa
den maade nordmændene i Amerika kan blive en kultur
magt. Dette forklarer ogsaa tilstrækkelig vor paradoksale
stilling som nordmænd og amerikanere paa en og samme
tid. Kulturen er som livet, i sit væsen et og det samme
allesteder. Den deles ikke ved nationale linjer og grænse
skjel. Der kan ikke være tale om at opgive et slags for at
blive delagtig i et andet. Der kan kun være tale om at
gjøre den kraftigere og mere alsidig, og jo mere rig og fuld
kommen, jo mere ensartet blir den ogsaa allesteder. I den
tinder nationerne hinanden og rækker hinanden haanden i
fuld forstaaelse og aandelig enhed. Dette er af langt større
betydning end hvad sprogdialekt vi taler eller hvilke natio
nale farver vi bruger. Vor amerikanske aandskultur maa
gjøres rigere og mere alsidig, først foråt den kan blive vir
kelig amerikansk, men ogsaa foråt den i verdensudviklingen
kan blive den størst mulige magt.
Det var de simple og usmykkede, men djærve og man
dige puritanere som endog før revolutionstiden skabte det
første aandsliv i Amerika. Men dette var væsentlig engelsk
saavel i sin karakter som i sin oprindelse. I den senere
udvikling er Nyengla ndstaterne vedblevet at være den ameri-
257
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
