Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Norge i Amerika - II. K. Gjerset: Norsk-amerikanerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
K. Gjerset.
K. Gjerset: Norsk amerikanerne.
kanske aandskulturs egentlige sæde, og aandsretningen der
har altid været fremherskende engelsk. Men det er ikke
længere i Nyengland man finder det mest typiske ameri
kanske liv, men i Vesten, i den store Mississippidal, strøget
mellem Alleghany-bjergene og Rocky Mountains. Her satte
pionerlivet og frontierforholdene sit præg paa udvikling og
folkekarakter fra først af. Her blandedes de forskjelligste
elementer sammen, og de eiendommelige samfundsforhold,
som gav individet valget mellem fuldtud at stole paa egen
kraft og initiativ eller at gaa tilgrunde, udviklede snart en
ny viril folketype, som ikke er engelsk, men amerikansk.
Helt siden 1828 har dette store Vesten grebet afgjørende ind
i udviklingen. Det er siden den tid fortrinsvis herfrå de
ledere er kommet som har været sjælen i vort politiske
liv, og Vesten har været skuepladsen for de store indre bryd
ninger og kampe som kom til at særmerke det amerikanske
samfundsliv siden. Nu tør det vel med nogenlunde sikker
hed antages, at for fremtiden vil ogsaa aandslivet udfolde sig
der hvor nationens liv pulserer kraftigst og hvor det fremtræder
i sin mest nationale form, at altsaa Vesten vil blive sædet
for nationens aandskultur som den er blevet centrummet for
dens politiske liv. Hvad denne aandskultur skal blive, det
skal vi nordmænd, som for en overveiende del bor i den
øvre Mississippidal, være med at bestemme. Det er opgaven.
Det er ingen ligegyldig ting hvilke tanker og følelser her
skal gjælde, hvilken aand skal herske i denne nye stormagt
som kanske vil veie tyngere i vegtskaalen end nogen anden
i verdensudviklingen for fremtiden.
Den tilfredsstillelse vi finder, kan altsaa ikke som i
ældre samfund ligge i nydelsen og beskuelsen af det færdige
kulturprodukt. Vor glæde maa endnu som i pionertiden
ligge i kampen, i frembringelsen af det, som skal vorde. Det
er en vaartid vi lever i, hvor kræfterne som er kommet i
bevægelse, endnu boltrer sig vildt og urolig. Sommeren med
sin fulde klarhed og ligevegt og hosten med sin modne frugt
hører senere slegter til. Men
«Jeg vælger mig april;
thi da blir somren til.»
258
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
