Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anders Krogvig: Literatur og nationalitet - 1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LITERATUR OG NATIONALITET.
Nogen bemerkninger i anledning av maalstriden.
Da gjenreisningen av det norske sprog efter unionens op
løsning blev sat op som første post paa venstres pro
gram, skedde det ikke som resultat av en tilfældig parti
manøvre. Maalsaken hadde allerede længe været en av de
sterkest drivende kræfter i vor national-demokratiske politik,
og da unionsspørsmaalet var løst, indtok den sin selvfølge
lige plads som denne politiks store merkesak. Som saadan
var den i virkeligheten bedre skikket end den sak, som nylig
var bragt ut av verden. Det var for det første noget natur
stridig og frastøtende deri, at kampen for landets politiske
selvstændighet var blit en partisak, en abnormitet, for
hvilken høires konsekvent unationale holdning bar skylden.
Men dertil kom, at det parti, der hadde samlet sig om selv
stændighetskampen, aldrig var ganske homogent. Det rum
met for eksempel sociale motsætninger, der var saa frem
trædende, at deres samling i indrepolitiske spørsmaal tidt og
ofte kunde synes likefrem urimelig. Fra den stund høire
opgav sin golde motstandspolitik, og endnu tydeligere fra det
øieblik den os utenfra paatvungne kamp var ført tilende,
viste det sig derfor, hvormange forskjelligartede dementer,
partiet hadde omsluttet, og opløsningen var uundgaaelig. I
motsætning hertil er det nye venstreparti, der staar sammen
om maalsaken, av en utpræget politisk og social ensartethet.
Der findes rigtignok endnu indenfor maalleiren enkelte gjen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
