Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anders Krogvig: Literatur og nationalitet - 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anders Krogvig.
en alliance som denne. Han mener øiensynlig at kunne til
late sig alt, nåar det bare gjælder at komme «rixane» tillivs
og at indprente sine trofaste, hvor fuldstændig landsmaals
bokavlen er istand til at tilfredsstille alle rimelige literære
behov. Og det er ikke bare vore dages «riksmaals»literatur,
som nu er blit overflødig. En av maalleirens mest frem
trædende mænd har som bekjendt med en gavmildhet, hvis
overdaadige sorglöshet er det mest nationale træk jeg har
kunnet opdage hos denne personlighet, endog tiltransportert
vort sydlige nabofolk hele den literatur, som indtil nu har
baaret vor nations aandelige liv.
Det förekommer mig, at dette hr. Garborgs snak er i
daarlig overensstemmelse med det bærende i maalreisningen:
erkjendelsen av det nødvendige i et historisk begrundet, med
folkets fortid nøie sammenhængende kulturarbeide. Slike
forsøk paa at «springe over» historiske epoker og personlig
heter, som ikke har ens sympati, er en likesaa taapelig som
nytteløs lek. Men seiv om man ser bort herfrå, seiv om en
transaktion som den av hr. Garborg foreslaaede skulde
være mulig, kunde dog dette ikke frita ham og hans menings
fæller fra at gi beviser for, at maalliteraturen ogsaa virkelig
er istand til at fylde den plads, man vil skjænke den.
Hverken vellæte eller taksigelser kan her erstatte beviserne.
Men disse vil det sikkert ikke bli let at levere. Den sum av
talent og dygtighet, maalliteraturen raader over, er ikke over
vældende stor, og vigtige omraader av vört samfunds liv
har endnu ikke fundet noget uttryk gjennem den, og den
staar, hvad jeg i det følgende skal vise, ganske utenfor den
fællesgermanske literaturbevægelse, der i vore dage ved
kunstneriske midler søker at klarlægge lovene for folkets liv,
finde de kræfter, som bestemmer dets handlinger, dets
længsler og dets drømme, gi os förklaringen paa dets styrke
og dets svakhet. Maalliteraturen har set sin nationale op
gave anderledes. Den har opfattet det som sin første pligt
at drive propaganda for alt det, som norsk er, forherligelsen
av de nationale eiendommeligheter har i langt høiere grad
end utforskningen av dem lagt beslag paa maalforfatternes
evner. Dette kan ha og har sikkert ogsaa hat sin politiske
betydning Men likesaa visst er det, at dette syn paa op
gaven ikke formaar at skape en nationalliteratur i dypeste for-
262
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
