Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anders Krogvig: Literatur og nationalitet - 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anders Krogvig.
utvikling i den oldnorske sagaliteratur. Den der i digtningen
først og fremst søker kundskap om mennesker og søker en
dypere kundskap end den, beskrivelse og forklaring kan gi,
bør ikke gaa til den humanistiske literatur, der frembragtes
i de germanske lande. Seiv humanismens frieste aander som
for eksempel Holberg, der paa saa mange omraader peker
ut over sin samtid, danner her ingen undtagelse. Det er
ikke indenfor den literatur, der beherskes av tidens typiske
kunstformer, man tinder en digtning, som ved sin inderlighet
har dype og væsentlige ting at lære os om menneskene. For
at møte en slik digtning maa man i dette tidsrum gaa til en
av literaturens mere avsidesliggende provinser, til den efter
sit kunstneriske værd endnu ikke paa langt nær skattede
salmedigtning.
I motsætning til humanismens skrankesættende æsthetik
hævdet Herder individets uforødelige ret ogsaa indenfor
literaturen, og som en nødvendig slutning ut fra denne ret
følger saa for ham den nationale individualitets. Kun i fri
utfoldelse av evner og muligheter kan den enkelte skape det
fuldendte kunstneriske uttryk for sin eiendommelighet, og den
samme frihet er nødvendig, om et folks liv skal kunne gjen
speile sig rikt og levende i literatur og kunst. Mens huma
nisten ser sin digtnings grundlag i den klassiske literatur,
mens hans høieste maal er at naa op mot de beundrede for
billeder, maa digtning og kunst efter Herders anskuelse vokse
op av hjemmets jord, han ser den som produkt av landets
klima, natur, religion, statsskik, tænkemaate og livskaar. Jo
dypere og jo mere omfattende en digters viden om folkets
liv er, desto større betingelser har han ogsaa for at kunne
utløse sin egen eiendommelighet og for at gi den liv i sin
digtning.
Allerede i sine første avhandlinger er Herder klar over,
at digterens vigtigste eller rettere sagt eneste redskap er
sproget. Digtets kunstneriske værd og virkning beror paa,
hvor følsom, hvor inderlig, hvor vaaken digterens sprogsans
er, hvor tydelig han seiv fornemmer tingenes, naturens,
menneskenes tale, og paa hvor levende han kan gjenfrem
stille den i sin digtning, paa hvor nøiagtig og paa hvor
umiddelbart han evner at overføre sin sansning paa læseren.
Digtets gaadefulde liv, dets evne til at fange menneskers sind
264
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
