- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
267

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anders Krogvig: Literatur og nationalitet - 6

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Literatur og nationalitet.
aldrig kunne befjene sig av et frem med sprog, av et sprog, der
ikke paa det nøieste er samhørig med landets natur og det
liv, som leves i landet. Om kunstneren er sig nogen national
stræben bevisst eller ikke, har forsaavidt intet at si. Har
han et kunstnerisk utgangspunkt som dette, vil han komme
til at gaa veien til det nationale, seiv om han skal gaa den
iblinde.
Der gives neppe noget, der klarere beviser rigtigheten
herav end den sproglige utvikling, det norske «riksmaals»
literatur har gjennemgaat i det sisste hundrede aar. Vor
sproghistorie er vel ogsaa i det hele tat temmelig enestaaende.
Uten noget egentlig voldsomt paatryk antar vi et andet, nær
beslegtet maal som skriftsprog. Dette har ikke i første række
politiske aarsaker. Tapet av den politiske selvstændighet og
det gamle literatursprogs undergang er to utslag av den
samme nationale avslappelse, men sprogbruddet var ikke
nogen nødvendig eller direkte følge av den politiske selv
stændighets ophør. Det skyldes en lammelse av alt aandelig
liv, der er saa fuldstændig, at den er uten sidestykke hos
noget andet folk, seiv om nationalbevisstheten og national
viljen har været aldrig saa svak. Alene et gjengangerliv, som
det den islandske literatur fører i det 16. og 17. aarhundrede,
bare avskrivningen og læsningen av de gamle verker vilde
som det islandske sprogs historie viser været tilstrækkelig
til at bevare os fra sprogbruddet, men ikke engang et slikt
fandtes. Saa nytter vi i tre hundrede aar det fremmede
sprog. Det opfattes av de skrivende siet ikke som nogen
ulykke, det ansees tvertimot som en vinding. De humani
stiske forfattere, der ikke alene i videnskapelige verker, men
ogsaa i sin digtning i stor utstrækning anvender den fra
nationalsprog til internationalt meddelelsesmiddel nedsunkne
latin, hadde ingen dypere forstaaelse av et nationalsprogs
literære værdi, og man har fra foreningsfiden intet klage
maal over, at dansken ikke har formaaet at fylde alle en
norsk forfatters kunstneriske behov. Den politiske frigjørelse
i 1814 gjør ingen forandring heri. Den «kraftpatriotiske»
digtning i det første tidsrum efter adskillelsen fra Danmark
var særdeles vel tilfreds med at uttrykke tidens høirøstede
fædrelandsbegeistring i det som norsk lovfæstede danske
sprog. Det kan ha sin betydning at mindes, at likesaalitt
267

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0275.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free