- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
268

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anders Krogvig: Literatur og nationalitet - 6

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Anders Krogvig.
som det er den politiske selvstændighets ophør, der bevirker
det norske skriftsprogs undergang, likesaalitt er det den poli
tiske gjenfødelse, der fremkalder trangen til sprogets gjen
reisning. At de politiske omstændigheter har været med
virkende i begge retninger, er übestridelig, men de er ikke
den egentlige, den dypest liggende aarsak.
Men allerede med den første vældige digteriske kraft
utfoldelse i vort folk, med Henrik Wergelands virk
somhet bestemmes den sproglige utvikling i national retning.
For ham er fornorskningen en kunstnerisk nødvendighet.
I sin avhandling «Om norsk sprogreformation» fra 1835
argumenterer han væsentlig ut fra æsthetiske, rent Herderske
synsmaater. Han fremhæver det onomatopoietiske eller lyd
betegnendes kunstneriske værdi, han betragter det som pro
dukt av natur og folkeeiendommelighel, og han tinder i dets
lydvirkninger det sandeste og sikreste uttryk for folkesjælen.
Den vei han anviste fornorskningsarbeidet, den skridt vi se
utvikling fra dansken henimot et nyt, helt norsk
skrifts pr og, var sikkert for ham som for en stor del av
vort folk den eneste naturlige, den skyldtes ikke, at han
ingen knndskap hadde om folkemaalets virkelige tilstand.
Danskens og norskens nærbeslegtethet gjorde en slik, i sprog
historien ganske enestaaende, utvikling mulig. Men tanken
var saa ny og stod i saa sterk motsætning til den herskende
opfatning, at den selvsagt maatte vække den kraftigste uvilje
hos den samtid, der hadde faat sig indprentet at skrive
dansken «nydelig, tydelig og prydelig». Og da der senere i
vort land reistes en sprogbevægelse, der kunde paaberope
sig slegtskap med adskillige utenlandske baade i fortid og
nutid, tok motstanden ny vekst. Endnu saa sent som i 1877
anvender Arne Garborg i sin bok om «Den ny-norske
sprog- og nationalitetsbevægelse» adskillig overflødig aand
rikhet og skarpsindighet paa at bevise, at resultatet av for
norskningsarbeidet i Wergelands aand ene og alene kan bli
«knot» en opfatning, som endnu fører en særdeles livs
kraftig tilværelse i maalmændenes polemik. Og dog hadde
allerede Wergeland i sin digtning levert beviset for rigtig
heten av sin lære, eller rettere sagt, hans anskuelser om
disse ting var de nødvendige slutninger ut fra hans kunst
neriske erfaringer. Hans ungdomsdigtnings rythmik er saa fri
268

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0276.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free