- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
269

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anders Krogvig: Literatur og nationalitet - 6

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Literatur og nationalitet.
og saa norsk, at av vore verskunstneres alene Björnsons
og Kincks nåar op mot den. Men allikevel har en filolog
som Johan Storm, der betragtes som en av dansk-nor
skens fineste kjendere, kunnet avgi følgende haarreisende
kjendelse: «Wergelands norsk var bare kunstig, Wel
havens var kunstnerisk.» En ytring som denne er et
talende vidnesbyrd om, hvilket vildrede der endnu hersker i
disse spørsmaal.
Merkeligst og mest lærerik at studere er i denne hen
seende dog Björnsons produktion. Hans sproglige skole
opdragelse og tidligste ungdomslæsning har været overveiende
dansk, men de artistiske krav i ham har været saa sterke,
at han umulig har kunnet tilfredsstille dem ved at fortælle
om norske bønder i dansk sprog. Sprogminderne fra hans
barndomsliv paa landsbygden har da meldt sig, og de har
forenet sig med indtrykkene fra hans læsning av sagaerne.
Paa grundlag herav former han saa sin episke stil. Den er
til at begynde med vaklende og ustø. I alle hans «bonde
fortællinger» slaar dansken ret som det er igjennem «saga
stilen». Og han fører i denne sin første forfattertid helt
igjennem en sproglig dobbelttilværelse. Hans avisartikler og
og hans breve er paa dansk, og det ikke noget godt dansk,
men et tørt, fantasilöst og ængstelig forsigtig. Men han
vokser i sproglig frihet, ensartethet og norskhet, efterhaanden
som hans menneskeforstaaelse blir dypere og sikrere og hans
natursyn inderligere og mere vaakent. Og denne vekst der
fører til, at liver linje, han i det sisste tidsrum av sit liv har
skrevet, er bjørnsonsk, er levende, er norsk, har fortsat like
til det sisste. I den kantate, han skrev til «Selskapet for
Norges vel», er han kommet mere end halvveis over mot
landsmaalet. Saa langt kom han paa den vei, han i sine
senere aar har søkt at hindre andre i at gaa. Det er jo
nemlig ikke bare maalmændenes sproglige optugtelse, han
har tat sig av. I en av de sisste artikler han skrev om maal
saken, vender han sig med tydelig adresse til Kinck, mot
det hensynsløse fornorskningsarbeide indenfor den unge «riks
maals»literatur, og dog har denne aldrig gaat saa radikalt til
verks, som Bjørnson gjør det i det nævnte digt. Bjørn
son er paany kommet til at opleve noget, som ogsaa flere
gange tidligere er hændt ham under hans mangeartede virk-
269

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0277.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free