- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
270

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anders Krogvig: Literatur og nationalitet - 6

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Anders Krogvig.
somhet : Den del av hans arbeide, der bæres av hans digte
riske intuition, er tidt og ofte kommet til at underkjende de
domme, moralisten, politikeren og sprogagitatoren Bjørnson
har fældt.
Den samme sproglige fornorskning som følge av en dy
pere indtrængen i natur og menneskeliv kan man ogsaa iagtta
hos Hans E. Kinck. Bare at utviklingen hos ham som
følge af tidsomstændigheterne er foregaat saa meget hurtigere.
Ogsaa han begynder med at føre en sproglig dobbelttilværelse.
Ta for eksempel hans bok «Italienere» fra 1904. Den bestaar
av en samling aviskorrespondencer, og deres stil skiller sig
ikke væsentlig ut fra den sedvanlige norsk-danske avisprosa.
Samtidig er sproget i hans digteriske arbeider av en utpræget
norsk og personlig karakter. Men allerede i «Gammel jord»,
som utkom 1908, og som likeledes rummer en samling stu
dier over italiensk liv, viser han sig at være helt ute av dob
beltheten. Det er ham fra nu av naturlig og nødvendig ien
ræssonerende fremstilling at behandle seiv frem mede emner
paa norsk. Jeg ser en av grundene til denne hurtige sprog
vekst hos Kinck i hans syslen med den bundne form, i
hans arbeide med «Agilulf den vise» og «Driftekaren». I en
avhandling «Rythme og rim», som staar i «Kringsjåa», og
hvori han besvarer en del av angrepene paa formen i «Agi
lulf», skriver han: «Det forstaar jeg ved et digt, at det skal
være som et bryst, der aander. Den bundne form er ikke
en maskeradedragt til utleie. Den bundne form er et med
stoffet og blit til sammen med stoffet. Man har at følge det
rythmiske instinkt, som det foreliggende motiv har vakt hos
én følge det blindt.»
Alene ved kunstnerisk arbeide, der følger principer som
disse, kan vört sprog fornorskes. Norskhet kan ikke læres
i nogen skole, den indfinder sig heller ikke efter en forfatters
frie valg nåar det behager ham, er for at bruke Kinck’s
ord «ingen maskeradedragt til utleie». Den kan alene komme
gjennem en literatur, der erkjender, at arbeidet med sproget
er den sikreste og vigtigste vei ind til emnet, der sætter hele
sin kraft ind paa at avtvinge stoffet det sisste og dypeste ord.
Men sin inderste eiendommelighet kan tingene ikke aapen
bare en kunstner i noget andet sprog end det, som er formet
270

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0278.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free