- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
282

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Af det moderne aandsarbeide - Filosofi. Anathon Aall: Ønskekvisten i lys af psykologien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Af det moderne aandsarbeide.
brist i kjæden, slik at det ikke blir raad for annet enn at tro
paa en kraft av en ikke-mekanisk art. Eller det mekaniske
lar sig daarlig inordne i de hittil kjente former for natur
energi og sjælsliv. Et slikt «hui i mekanismen» er, efter det
mange mener, representeret i ønskekvisten.
Den er gjerne en gaffelformet tingest man holder i haan
den, med armen strakt frem horisontalt, en næve fast klemt
om hver arm paa gaffelen. Til emne tar man forskjellig,
oftest en gren av pil eller hassel; men ogsaa metaltraade med
passe bøininger lar sig bruke. Med denne inretning i haan
den skrider man frem, og har man lykke med sig, saa kommer
paa rette sted «tegnet»: ønskekvisten bøier sig op eller ned.
Er ønskekvisten av ulike bygning, saa er den ogsaa bru
kelig til mangt. Det første man vilde ha av den var at røbe
hvor der var metaller; senere hvor man kunde finne vand.
Men det blev ikke med det. Ogsaa nærvær av kul, minera
lier, petroleum skulde den melde om. Den blev brukt til at
peke ut grænserne der jord skulde skiftes ut og land deles.
Den viste hvor morderen og hans verktøi var, forraadte tyvens
og den utro kvinnes løngange. Saa det var ikke smaating
den var god for, ønskekvisten.
Hvad hadde man til forklaring paa saken? Ymse ting.
De gamle scholastikere rykket frem med sine «skjulte egen
skaper»; mellem metallet i jorden og visse træsorter raadet
der en viss «naturlig sympati», sa de. Andre talte, i Descartes’
og de gamle atomikeres aand, om nogle ørsmaa legemer, som
skulde løse sig som eim eller støvfnugg fra metaller og vand
aarer, ja fra tyve og mordere. En senere tid heftet
sig særlig ved den kjensgjerning, at somme mennesker hadde
finneevnen, andre ikke. Hvad kunde vel denne evne hos
nogen utvalgte individer være for noget? Man gjættet paa
sanser som var finere eller helt andre hos disse mennesker
enn hos de andre. En viss ikke nærmere lokaliseret spore
sans, eller noget i sammenhæng med luktesansen. I sannhet
fantasien har raad for uraad. Den skaper sanser som hjælper
sig uten eget fysiologisk sanseorgan. Den greier at la lukte
sansen vaagne til intryk over en spæd vandaare i jordens
skjul, mens den blir upaavirket av sjøers og havets vand
masser. Selvfølgelig har det ikke feilet, at man har tat sin
tilflugt til elektriciteten, radioaktive straalevirkninger, til ok-
282

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0290.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free