- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
298

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Bjørnstjerne Bjørnson

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Chr. Collin.
lo eller tre skjønneste fædrelandssanges digter og gjennem et
halvt hundredaar vort folks mest utprægede maalsmand i
kampen for ret, da maa vel svaret være, at han fra fødselen
av var utrustet med en ganske usedvanlig omslutnings
evne, og at denne medfødte evne fik en usedvanlig utfol
delse og vekst i en tid, da der var særlig bruk for en saadan
begavelse. Fra en forholdsvis tidlig alder maa det ha faldt
ham let og endog naturnødvendig at tænke og føle paa
nationens vegne, - omslutte land og folk med sin selvophol
delsesdrift. Han oplevet allerede som skolegut de gamle
kongesagaer saa inderlig og personlig, som om de gamle
kampe gjaldt hans egen og landets fremtid. Av enkelte av
hans første ungdoms avis-artikler og senere digte og skuespil
faar man det indtryk, at han hadde oplevet alle de mest
tragiske træk i de gamle sagaer som en personlig vanskjæbne,
- nederlagene ved Svolder og Stamford bro, Stiklestad-slaget,
Tambarskjelves og P>ling Skjalgsons bratte og vold
somme død, borgerkrigenes rædsler, som da kong Magnus
blev blindet og Sigurd Slembe radbrukket, eller en bror
strid som den mellem Eystein og Sigurd Jorsalfarer. Björn
sons ungdomsdigtning bærer dyp sorg over vor gamle histories
vanheld. Der er kanske ingen norsk skolegut, som har følt en saa
langvarig smerte over det gamle Norges vanskjæbne. Men
som løn for denne barne-sorg fik han senere den lykke* at
høre et helt folk synge sine fædrelandssange og at forme bal
lader som «Olav Tryggvason», «Magnus den blinde» og
«Bergliot», uforlignelige i sin inderlige enkelhet og kraft. Og
det var forøvrig ikke bare de sørgelige hændelser, han oplevet
saa sterkt. Ogsaa den vældige fremdrivende kraft i vor gamle
historie, den heroiske ærelyst og eventyrlængsel og troskaps
forholdet mellem høvding og følge maa for ham ha været
en dyp personlig oplevelse. Som et høvdinge-emne i for
dums dage allerede som gut gik alene ind i riddersalen og
prøvet paa sig de tunge rustninger, svang de gamle slagsverd
eller øvet sig i at spænde de haardeste buer, saa satte Bjørn
son sig som gut uhyre inderlig paa de gamle kongers og
høvdingers plads, bar deres tunge vanskjæbne, prøvet paa
sig deres livs-opgaver, deres evner og muligheter, sørget over
deres feiltrin og vanheld, for Norges skyld.
Ikke mindst maa han vel allerede som gut og som ung
298

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0306.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free