- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
299

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Bjørnstjerne Bjørnson

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bjørnstjerne Bjørnson.
mand ha sørget over, hvad kvinderne led under mændenes
kampe, en hustru, som hadde husbond og far i to mot
satte leire (som Inga i «Mellem slagene»), eller en mor, hvis
søn ikke kunde finde nogen anden vei til ære og magt
end gjennem aabenbarelsen av hendes skam (som Sigurd
Slembes mor). Eller en kvinde, som blev krigsbytte i en
fiendtlig slegt. Av alle disse frø, som blev saadd i hans
barnesind især av den store historielærer, Snorre, spirer der
siden frem mægtige skuespil og digte. Hvad kvinderne lider
i mændenes kampe, det er et motiv, som atter og atter paany
vender tilbake i Bjørnsons digtning, i «Maria Stuart», i
«Kongen» og «Det ny system», «Paa Guds veie», «Paul
Lange og Tora Parsberg». I hele verdensliteraturen er der
knapt nok nogen anden end Euripides, hvis fantasi i en lig
nende grad har syslet med dette store tragiske motiv.
Skulde jeg vælge mig et erindringsbillede av Bjørnson
fra en enkelt tid, da vilde jeg maatte vælge tiden omkring
1880, da han skrev «Støv*’, «Over Ævne» I og «En hanske»,
«Det flager» og de tre mægtige salmer; den tid, da han
sanket glødende kul over sine motstandere, teologernes hoder
i «Over Ævne»; og da han, den omstridte og i vittighets
bladene uavladelig karikerede møtte kritiken leende paa halv
veien eller endog lyste den hjem ved at utlevere til alles
latter en endnu morsommere overdrivelse av sine egne svak
heter i «Geografi og kjærlighed». Jeg hørte og saa ham tale
i Studentersammndet i 1877, hvor hans stemmes klang bragte
det til at løpe os unge studenter koldt ned ad ryggen, og to
aar senere paa flagmøtet i Arbeidersamfundet i 1879, hvor
han syntes at bli roligere og mere koldblodig behersket, efter
som stormen vokset omkring ham; atter to aar senere foran
Wergelandsstøtten i 1881. Det förekom mig, da jeg aaret
efter hørte Gladstone, at Bjørnson vel maatte være alt i alt
samtidens rikest utrustede taler, den som raadet over det
finest avstemte instrument og den største stemningsskala.
Baade som digter og taler förekom det mig, at han overtraf
alle dem, jeg kjendte, i evnen til at skildre og fremkalde fine
og næsten umerkelige stemnings-overgange, fra alvor til
299

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0307.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free