- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
302

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Bjørnstjerne Bjørnson

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Chr. Collin.
gere», i «Familjen paa Gilje» og «Arbeidsfolk». Men samtidig
ogsaa hvilken solglæde, ikke mindst hos Bjørnson, den fyl
digste og mest harmoniske legemliggjørelse av denne tids
aand. Midt i den skarpeste satire over det gamle bureaukra
tiske, autoritetsbundne samfund bryter en lattermild livs
glæde frem, som solen gjennem skyer, i «Kongen» og
«Leonarda», i «En hanske» og «Det flager», likesom i «Rut
land» og «Arbeidsfolk». Hvilken solglæde endog i Ibsens
«Gengangere», midt i den sorteste uhygge. Hvilken livslyst
hos «Dukkehjemmets» dødsdømte doktor Rank, eller hos
Nora Helmer, for hvem tarantei-dansen dog er som en offer
dans før døden. «Mor, giv mig solen!» dette smerteskrik fra
de haabløses leir i «Gengangere» er hele tidsalderens feltrop,
omsat i moll. Hvilken farve- og solglæde var der ikke seiv
i de alvorligste av den tids målerier, som i Werenskiolds
bondebegravelse og Chr. Krohgs «Albertine», for ikke at tale
om Frits Thaulows, Eilif Peterssens, Hans Heyerdahls, Ger
hard Munthes, Sindings og Diriks’s mangestemmige, høie
stundom skingrende farvelatter.
Og i selve den alvorsfulde og forbitrede vetostrid og
riksretskamp, hvor borgerkrigen truet som et mørkt gjen
færd fra længst forsvundne dage, hvilken vaarglæde over
kræfternes løsning! Hvilken foraarsjubel og trodsig livsfryd
i det rene flags farver, der paa mange forsigtige borgere
virket som et utfordrende trompetsignal eller et oprørsk skrik.
Mot denne tidsbakgrund tegner Bjørnsons billede sig
kanske allerklarest. I den tid følte han sig hjemme. Da
var det han overtraf sig seiv i kraftytringer, som digter
politiker, som lyriker, fortæller og dramatiker, som veibryter
i det religiøse ordskifte, som politisk taler og festtaler. Da
hadde han livsmod og kraftoverskud nok til atter og atter at
drage vidt ut i verden, til Tyskland og Østerrike, Frankrike og
like til Amerika, men da tok han ogsaa som aldrig før eller
senere ivrig del i næsten al slags kulturarbeide herhjemme,
ikke mindst i jordbruket paa sin gaard i midten av landet.
Skjønt han netop i en stor del av denne tid, især mot
midten av 1880-aarene, hadde flere mægtige partier og
interesser imot sig end nogensinde før eller senere, og skjønt
han i en hel aarrække kjæmpet med front til to sider som
før nævntj var han dog som ingen anden enkeltmand den
302

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0310.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free