Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Løvland: Kong Edvard VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kong Edvard VII.
Der er vel intetsteds hvor utenrikspolitikken i den mest
omfattende mening har saa meget at si som i det Britiske
Rike. Dette rike, som historien ikke tidligere kjender make
til, forgrener sig i alle himmelstrøk, i alle klimater og i alle
verdensdele. Dets vælde breder sig over alle have, og dets
interesser berøres overalt og av alle. Der er næsten ingen
grænser for det omraade, hvor det kan komme i konflikt
med andre interesser eller hvor der kan opstaa vanskelig
heter paa dets egen grund. Det merkeligste ved dette umaade
lige rike er dog det, at det utvikler sig og hlomstrer i alle
dets dele, likemeget ved Thcmsen som ved Nilen, Ganges og
St. Lorens, Australia og Ny Seeland som i Sudan og Syd
afrika. Saa overlegen og lykkelig er den britiske statskunst.
At gjette noget om rikets fremtid vil være forgjæves. Kjends
gjerningen er, at idag staar rikets forskjellige dele mere
sluttet og sterkt end nogensinde, gjenstand for verdens be
undring.
Da kong Edvard i sit 60de aar besteg tronen den 22.
januar 1901, var stillingen utad meget vanskelig. Boerkrigen
var i fuld gang, og forholdet til de andre magter var utrygt.
Frankrike saa i England arvefienden fra Waterloo, som nu
krænkede dets interesser i Ægypten, Bakindia, Marokko,
Vestafrika og ved Nyfundland, og som forsmædelig hadde
tvunget major Marchand til at stryke det franske flag i
Fashoda ved den øvre Nil. De gamle motsætninger til Rus
land i Øst- og Centralasia truede med at føre til en krise.
Tysklands voksende industri, sjøfart og handel og dets trang
til kolonier hadde skapt en voksende rivalisering. Seiv til
de Forenede Stater var forholdet ikke tilfredsstillende. Smaa
staterne i Europa hadde siden 1864 tapt tilliden til den en
gelske politiks energi og indflydelse; ved Boerkrigen tapte
den endmere sympatien paa mange hold. Det Bismarckske
tremagtsforbund dannet fremdeles tyngden paa fastlandet,
mens Frankrike og Busland hadde ved sin alliance skapt en
viss motvegt. Storbritannien stod alene uten tillid og uten
forbundsfæller. Det var dette den britiske regjering kaldte
the splendid isolation (den glimrende ensomhet).
Alt har forandret sig under kong Edvards styre.
Boerkrigen blev sluttet ved en hæderlig fred mai 1902
efter 2 1/2 aars varighet. Den hadde kostet Storbritannien
305
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
