- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
306

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Løvland: Kong Edvard VII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

J. Lavland
23000 mand og 223 millioner pund sterling (over 4 milliarder
kroner). Freden er efterfulgt av en aapen og liberal for
soningspolitik i Sydafrika, som har vundet almindelig aner
kjendelse. Ved gjensidige besøk av statscheferne, av parla
mentarikere, handelskamre og andre blev der indledet for
staaelse med Frankrike, som i 1904 førte til en formel over
enskomst om alle svævende stridsspørsmaal. En lignende
overenskomst er senere truffet med Rusland 1907. Til Italien,
Spanien og Portugal er forholdet det bedste. Der er sluttet
overenskomster angaaende den vestlige del av Middelhavet
og senere med alle vedkommende om Nordsjøen. Forholdet
til de Forenede Stater karakteriseres ved overenskomsten av
september 1907 om fiskerierne ved Nyfundland og har bl. a.
fundet sit uttryk i, at Amerikas ven, den fremragende en
gelske politiker og medlem av ministeriet James Bryce, i
januar samme aar var utnævnt til ambassadør i Washington.
Vanskeligst har forholdet været til Tyskland. Her er en
konkurransekamp om reelle interesser og derav følgende
motsætninger uundgaaelig. Mange spaar at de maa føre til
en krig om verdensherredømmet. Dette er dog at dømme
altfor overlladisk. En krig mellem disse vældige riker vilde
være ødelæggende for begge. Og de vilde ikke bli alene.
Foruten en række europæiske stater vilde baade de Forenede
Stater og Japan, maaske ogsaa Kina, faa interesser at vareta.
Dette forstaar ingen bedre end de to riker seiv. Mægtige
kræfter i begge folk motarbeider derfor spændingen mellem
dem. Kong Edvard og hans søstersøn keiser Wilhelm og
begge rikers regjeringer har formaadd at holde motsætnin
gerne tilbake; saasnart spændingen er blit truende, har de
hittil fundet utvei til en «abspannung». Og denne politik
maa fortsættes. Et fredsbrud mellem rikerne er kun tænke
lig, dersom et eller begge la magten i hænderne paa folk
med «let hjerte» uten oversigt og ansvarsfølelse. Men det
vilde ikke ligne nogen av de to nationer.
Der kan være grund til her at omtale kong Edvards og
hans regjerings stilling til den norsk-svenske krise 1905.
Efter alt man vet, var den britiske konges og regjerings
forhold nøiagtig det samme som de andre interesserede stor
magters og naborikers. De indtok en velvillig nøitralitet til
begge sider og ønske de krisen løst ut en krig. Der blev
306

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0314.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free