- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
308

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Løvland: Kong Edvard VII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

J. Løvland.
skjellige dele saavelsom til andre stater, hans forbausende
kjendskap til de indflydelsesrike personer i næsten alle lande,
hans overlegne og fordomsfrie betragtning og sunde dømme
kraft, hans evne til at gjennemskue og vurdere fordomme,
overdrivelser og lidenskaper og hans sjeldne grep paa at
reducere alle spørsmaal til deres rette dimensioner og værdi
og til at fæste opmerksomheten ved deres reelle kjerne,
alt dette gav ham magt i personlige konferanser. Læg hertil
hans øvelse i at tale de almindelig benyttede verdenssprog
og hans opøvede evne til at gi et koncist, klart og kort
uttryk for sakens indhold som for sin egen opfatning, da vil
man ha en forestilling om denne merkelige moderne mand.
Ved sine förbindelser og sin omgang med fremragende mænd
av mange nationer og av alle aandsretninger, fra Gladstone
til Gambetta, havde han utviklet sin naturlige takt til at si
det rette ord til den rette mand paa den rette maate i den
rette tid. Han forstod baade at imponere og at vinde. Han
gjorde sterkt indtryk paa de indiske rajaher, og han vandt
Clemenceaus personlige venskap. Da han tok styret, var
han i alle retninger klar over sin opgave : at betrygge det
Britiske Rikes stilling og den internationale fred. Fri for alle
ærgjerrige drømme om utvidelse eller magtforøkelse op
traadte han med en aapen sikkerhet, som skaffet ham den
tillid, der var nødvendig for hans indflydelse.
I den indre styrelse har kongen bevaret en korrekt hold
ning utenfor partierne. Han arvede, som før sagt Balfour-
Chamberlains konservative ministerium fra sin forgjænger.
Men saa brøt Chamberlain ut og vilde organisere riksimperia
lismen paa grundlag av beskyttelsestold og gjensidig begun
stigelse mellem rikets forskjellige dele, og han trak det kon
servative parlamentsparti med sig.
Det ser ut til at Joseph Chamberlain ikke har overskuet
og forstaat rækkevidden av denne politik. Den var reist paa
det store praktiske spørsmaal om beskatningen, uagtet hans
egentlige maal var imperialismen. Men det gik her som saa
ofte: midlet overskygget formaalet, og beskatningsspørsmaalet
blev hovedsaken. Han tapte ved valgene, og der dannedes
en efter britiske forhold liberal-radikal regjering, som i mot
sætning til beskyttelsestold föreslåar en skattereform, der
bl. a. rammer de store formuer og indtægter. Reformen blev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0316.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free