- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
311

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tre nye breve fra S. Obstfelder - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tre nye breve fra S. Obstfelder.
havde syntes mig saa bydende da at faa ud en bog til
vaaren. Jeg har da her spekulert og spekulert og omarbeidet
i rod og top, og vistnok er det meget bedre det der er
kommet ud deraf, men dog tilfredsstiller heller ikke det mig.
Det er saa förunderligt det synes mig at jeg deriblandt
har skrevet mine bedste stykker stil ligesom ogsaa de
idéer der har bevæget mig har været saa gode. Og de idéer
vil jeg ikke ha spolert! Derfor vil jeg heller som jeg pleier
—; tror jeg nu la det ligge og godgjøre sig en stund og
saa ta paa paany. Jeg har allerede før fortalt Dem at jeg
er i en sterk gjæringsperiode, at jeg søger en kraftigere form
dertil ogsaa en optimistisk livsanskuelse. Og det er det,
ser De, hr. Aubert, der for mig er det vanskelige. Finde
gode, vakre udtryk for smerte, sorg, fortvilelse, det har baade
mit liv og en stor del af mit naturel lært mig. Og dog
synes jeg jeg har opdaget hos mig fonds til en ialtfald
eiendommelig, om ikke almenmenneskelig livsglæde. Og
har det sidste aar ikke været rigt paa nye udtryk, paa bæv
rende skjønhedsliv saa har jeg mærket noget andet, en
vis mandighed, en vis stolthed langt langt bag de fine og
bløde strenge. Sligt forskjelligt vilde jeg ha halet frem. Det
vil vel være lidt vanskeligt at forståa for Dem af disse
almenfilosofiske udtryk hvad jeg mener, men imidlertid
synes jeg ikke det haster saa forferdelig for mig med at gi
ud bøger. Og jeg er i disse dage næsten kommet til den
anskuelse, at det ikke haster saa forfærdelig med at faa sti
pendium. Jeg skal forklare Dem hvad det er jeg tænker
paa. Jeg synes ens bedste aar gaar hen i udlændigheds gold
hed vistnok sér man, der glider forbi en meget farvet
virvar. Men og det betyder meget for en der skriver
ens modersmaals musik lyder ikke om en, ens fædrelands
natur og hjerte- og sjælsliv er ikke om en. Husk paa
reiste Elster, Ibsen, Bjørnson, Lie o. s. v. sine bedste aar
væk? Senere nåar man har stoffet i sig da er det man
kan reise og ha det alt i denne frastand der giver længselens
og savnets lyst til at gjenskabe. Jeg har undertiden forsøgt,
nåar jeg tænkte paa at bygge et skuespil. Og jeg syntes at
et skuespil skulde foregaa hjemme Jeg havde hverken
miljø eller mennesker. Jeg havde ikke denne have, hvor
kjærlighedens komedie foregaar, jeg havde ikke de udvortes
311

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0319.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free