- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
312

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tre nye breve fra S. Obstfelder - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tre nye breve fra S. Obstfelder.
træk hvorved en bifigur kan tilstedes adgang til et drama,
smaa byredaktører, præster, fogder, grosserere o. s. v.
Og dog dette er bare det store grove langt mere
intimt er del jeg egentlig tænker paa. Naar De kunde lægge
det samme som jeg i udtrykket «modersmaalets musik om
sig», da vilde De forståa mig. Dette at leve fra høst til våar
blandt sine egne, se solen gaa ned inde blandt ens egne tjelde,
leve ens eget folks glæde ved sne og ski og længsel mod
vaaren. Lære at kjende de menneskers følelser og karakter,
som ens egne følelser og idéer skal repræsentere. Lære at
kjende baade de store og smaa strider der foregaar fra aar
til aar, i det skjulte og i det aabne.
Maaske er jeg siet ikke fortåtter. Man skal være født
til fortåtter. Man skal ikke opdrage sig dertil. Man skal
ikke ved selvkritik og reiser faa noget at sige, andre ikke har
sagt. Og er jeg ikke født til digter, saa vil jeg ikke gaa for
det. Derfor ogsaa er det jeg har tænkt saameget paa
idetsidste, om jeg ikke heller bør la være at søge stipendium
og være et aar hjemme som huslærer eller maaske helst
om jeg kunde opnaa det som vikar i en smaaby. Det
er meget muligt at først da, først derefter vilde en reise gi
mig det fulde udbytte. Naar jeg havde noget at tænke til
bake paa. Naar jeg fra høst til våar havde levet med den
natur der er den deiligste paa jorden, sammen med det
sprog, hvorav jeg skal smede smykker! Naar jeg havde
gaaet der og draget det frem fra hjernen som mange aars
evige flakken har fordunklet og rustet til. Og allerede
i lang tid har jeg havt en trang til atter at fordybe mig i
«større aander» og i gammel literatur, i oldnorske
sagaer. I et par aar har jeg drat omkring med Dantes
Divina og Miltons Paradise Lost i min kuffert uden at
kunne opdrive ro til at læse det.
Ja undskyld mig, hr. Aubert dette var en ord
strøm det var tanker jeg har dvælet ved og som interes
serer mig uden derfor at behøve at interessere Dem. Jeg
lever absolut ensom her, saa jeg har ingen at udtale dem
for, og da løber de her i pennen. Jeg ved ikke hvad der
er det bedste for mig jeg spør og jeg tror næsten jeg
har ret. Der er noget ganske karakteristisk passeret mig,
nåar jeg ser tilbage op igjennem ungdomstiden skrev jeg
312

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0320.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free