- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
313

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tre nye breve fra S. Obstfelder - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tre nj*e breve fra S. Obstfelder.
uafladelig, alt der bevæged mig jeg maatte skrive derom, der
trykked mig, jeg maatte ha udløb. Mine digte var skrevet
hovedsagelig under min sterkeste arbeidstid. Og siden det
blev vedtaget, at jeg skulde være professioneret digter
ja saa gaar det meget smaat, forholdsvis.
En brug kan jeg gjøre af den gjorte meddelelse af mine
reflexioner til Dem hvis De synes som jeg og De som
skolemand i løbet av vaaren kommer over nogen passende
post. om De da ledet af den interesse jeg tror De har for
mig vil lade mig det vide. Jeg er jo svært flink i sprog og
mathematik, Lars Waage kjender dertil. Allerede ifjor tænkte
jeg disse tanker og bad Brinchmann om et tre maaneders
vikariat han havde i comm., men det var allerede besat. Dog
den gang var det hverken saa tidlig eller levende hos mig.
Det er helst i en liden kystby jeg har lyst at være. Tror
De, at det vil være saa meget nyttigere for en lyriker, og en
naturslemningernes digter at være i Paris (Paris endda det
bedste man kunde vælge til sammenligning) end i Molde?
Eller i Nordland? Jeg er opvant med sjøen, overalt ellers
føler jeg en stadig nagende uro. Neppe har jeg nogensinde
levet et saa frugtbart halvaar som det paa Sole paa Jæderen,
hvor jeg var huslærer. Da læste jeg alt jeg har læst omtrent.
Dernæst vilde jeg være huslærer paa et sted hvor der
ikke var for ensomt med mennesker. Naturens ensomhed
maatte der gjerne være.
Det er ikke saa at jeg nn tænker paa at søge til
Hegels forlag. Alvorlig har jeg aldrig gjort det. Og det var
ikke saameget madgryderne som lokket mig, som den om
stændighed der gav mig tanken, at Grieg havde skrevet mig
et übehageligt brev til, hvori han lod mig føle det forsknd
jeg havde. Han har nu rigelig opreltet det, og jeg tænker
altsaa ikke nu paa nogen anden. Madgryder lokker mig
ikke, men pengene lokker mig som udviklingsmiddel. Jeg
skulde gjerne være huslærer hele mit liv, hvis det ikke var
trangen til at omforme sig, til at forllere sig, til at skyde
skud af anden art. Penge har aldrig givet mig noget bare
«leielse» har de git mig. Jeg har ikke evnen til at faa
noget for penge. De største glæder har jeg havt nåar jeg
fattigst var.
- Mens jeg gaar om saa ene her er der næsten
313

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0321.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free