- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
318

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tre nye breve fra S. Obstfelder - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Og min bedste hilsen til Dem seiv.
Deres hengivne
S. Obstfelder
Rue de I’Abbé de I’Epée 14
Paris.
Tre nye breve fra S. Obstfelder.
og den tid jeg skulde bruge til at tjene penge, brugte jeg
til at øde. Jeg hjælper mig nu, dels ved at bo paa forskud
her, dels ved at faa laant spisebilletter hos dr. Bing. Det
er mange gange jeg fristes til at miste enhver selvagtelse, -
men saa vinder jeg noget mod igjen ved den reflexion, at
jeg har dog ofret noget for at hengi mig til forfatterlivet, og
at min produktions vragen af al omstændelighed, dens tæt
hed og mættethed i hvert ord faar tilgive min fattigdom. Thi
denne kommer naturligvis af at jeg ikke kan producere i
længdemaal. Dog min situation disse dage er ikke be
hagelig, jeg har ikke penge til frimærker, ikke til at barbere
mig. Og det er en saa nagende tanke, at det er selvforskyldt
armod.
Det lille prosadigt «Hustru» havde jeg allerede før
jeg fik Deres brev omarbeidet, jeg tror til fordel.
Som De maaske nu ved har jeg blot søgt Schäffers legat
i den tanke at leve i ro i høst.
Jeg blev en dag indbuden til middag hos Jonas Lie.
Han kom til at tale om Dem og omtalte Dem med megeu
forstaaelse og sympathi.
Jeg har megen lyst til at digte, fremover. Jeg tror, endelig
har mit indre vibreret sig til ro og kan samle sig til noget
større. Fra en smaabys holme tror jeg verden vil vise sig
for mig i det perspektiv, der gir mig konturer og lyslinjer.
Ogsaa her i Paris tror jeg jeg skulde arbeide godt, men det
er vist bedre som sagt at vente til jeg faar et ordentligt sti
pendium, hvad jeg formodentlig faar engang, nåar de be
stemmende og jeg seiv vover sig til at tro, at jeg fortjener det.
Tør jeg bede Dem hilse Deres hustru hjertelig for de
venlige linjer i Deres brev.
318

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:25:28 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1910/0326.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free