Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Bøgh: Verdens kunstmarked
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Johan Bøgh.
man overhovedet værdsætter visse grupper af kunstverker
høiere end andre, maa vi fremfor alt undersøge, fra hvilket
synspunkt kunstværdien er afgjort, det vil sige: af hvilke
kulturstrømninger værdiansættelserne er influeret.
Dersom det giælder moderne kunst, er man saa nogen
lunde enig om det enkelte billedes og den enkelte mesters
værd. Man forstaar, at en liden skisse af Mentzel eller Millet
betales høiere end seiv et stort historiemåleri af en middel
maadig akademiker, og at seiv et lidet portræt af Werenskiold
staar i høiere pris end et kjæmpelandskab af en overfladisk
dioramamaler. Tingen er nemlig den, at lige overfor moderne
billeder medbringer enhver af os mere eller mindre
noget af den tidsopfatning, den følemaade, vi kunde sige det
tidens fællesinstinkt, som ogsaa har behersket kunstneren,
og derved er forstaaelsen og værdiansættelsen indenfor visse
grænser sikret, ialfald betydelig lettet.
Men disse naturlige forudsætninger bortfalder, nåar det
gjælder gammel kunst. Det er kun de aller færreste verker
slige som Rafaels sixtinske Madonna og Rubens’ «Ned
tagelsen af korset» der virker umiddelbart paa det almene
publikum, medens de fleste af de gamle mesteres billeder
taler et sprog, der vanskelig forstaaes af den moderne tids
mennesker.
Men desuagtet bunder alligevel spørgsmaalet om gamle
kunstverkers værdi i en nogenlunde almen fællesopfatning
og afgjøres ikke af hver enkelt efter egen smag og tilbøie
lighed.
Dette fremlyser klarest af prisernes stigning paa bestemte
omraader, idet erfaring har vist, at de store prisstigninger
først indtræder, nåar den hele tidsstrømning og med den alle
betalingsdygtige samlere stiler mod det samme, af alle an
erkjendte maal. Det viser sig altsaa, at det er den almene
tidssmag, som paa kunstmarkedet gjør det endelige udslag
med hensyn til værdibestemmelsen.
Et kort historisk overblik vil vise dette. Jeg skal ikke
gaa længere tilbage end til begyndeisen af det forrige aar
hundrede. Dengang beherskedes sindene af en ensidig be
geistring for antiken, fremkaldt bl. a. ved Winckelmanns
skrifter og Thorvaldsens og Canovas kunst. Følgen var, at
den antike kunsts rester, seiv den tarveligste marmorstump,
326
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
