- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
342

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigvard Nielsen: Kulturen i vore prestegaarde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sigvard Nielsen.
mand midt i bygden, mange gange altfor mægtig vistnok ;
men det lader sig ikke negte : Han og hans familie var kul
turbærere i sin tid, i sin bygd. Fra et saadant prestehjem
udgik der god indflydelse i mange og forskjellige retninger.
Derfor siger en æret forfatteri «Naar engang det norske folks
kulturhistorie skal skrives, bør de gamle prestegaarde deri
faa en fremtrædende plads. De har været et samlingspunkt
for bygderne, en opdragelsens skole for mænd og kvinder af
alle aldre.»
Hvoraf kommer det saa, hvis der i nutiden er kulturel
tilbagegang i vore prestegaarde?
Jeg maa da først tænke paa det, som ligger nærmest for
haanden: Hvorledes er ydersiden af et moderne norsk preste
hjem? Der bygges aar om andet ikke saa faa slige udover
landet. Kan man sige, at de vidner om nogen høi kultur
husene altsaa?
Mange af de gamle prestegaardene havde et udseende,
som gjorde øie og hjerte godt, og dette var de fælles om med
andre embedsgaarde udover landet. Det er jo derfor, man
har kunnet tale om en embedsgaardsstil, hvorfra arkitekter
har hentet impulser til sit arbeide for i nutiden at reise nye
og vakre og hjemlige norske hjem. Men nu de nye preste
boliger, ja, de bygges ikke af arkitekter og er hverken
vakre eller hjemlige eller norske.
Hvorfor ikke fra sagkyndigt hold helst gjennem offent
lig konkurrance skaffe sig endel tegninger til vakre og
stilfulde prestegaarde? Af sparehensyn? Vist ikke; for de
stygge og kjedsommelige presteboliger fra de senere aar har
ikke engang den fordel, at de er billige.
Og styggedommen er smitsom ! Naar der nu efterhvert
udover bygderne lages saa mange fæle husbygninger idethele
taget, saa er der ingen tvil om, at de stygge og stilløse preste
boliger har bidraget meget til at fordærve folks smag paa
dette ikke uvigtige punkt.
Men saa jordveien da? I almindelighed er det ikke den
daarligste gaard i bygden, man har valgt til prestegaard
tvertimod. Selvfølgelig er gaarden tænkt som et stort gode
for presten. Den skulde ikke alene yde ham økonomiske
fordele, men arbeidet og omtanken med driften burde være
ham en glæde og en helsebot baade for legeme og sjæl, sam-
342

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0350.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free