- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
345

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigvard Nielsen: Kulturen i vore prestegaarde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kulturen i vore prestegaarde.
leve længere eller kortere tid uden noget personligt guds
forhold, og saasandt der heri kan indtræde en forandring,
saa maa der ogsaa ske en vækkelse; uden det indtræder ikke
forandring. Vækkelsen er ikke andet end selve det drivende
moment indenfor förändringen. Og selvfølgelig kan der komme
tider, da de religiøse interesser og spørgsmaal trænger sig saa
ledes i förgrunden, at hele menigheden, ja et helt lands kirke
gjennemgaar noget af en vækkelse.
Men de eiendommelige sanselig-religiøse byger paa
følelseslivets omraade, som for tiden kaldes «vækkelse» i vort
land, har i rent kristelig henseende sine store skavanker, oe
i forholdet til det humane og kulturelle har denne «væk
kelse» sit eiendommelige præg nærmest etter formelen: «Rør
ikke, smag ikke.»
Nu ja, saa sidder en saadan teologisk student paa en
hybel dagen lang over sine teologiske pensa, de nødven
dige besøg paa forelæsningerne er de eneste afbrydelser i
det daglige einerlei; det gjælder at drive paa for at blive fær
dig med eksamen. Eksistensmidlerne er smaa, rent utrolig
smaa mange gange. I alt alvor strider saadan en student en
haard strid; men hvad der skulde gjøre ham kjendt med
menneskene og alt menneskeligt, bliver der lidet af. I Kri
stiania er han en fremmed; ingen hjem aabner sig for ham.
Penge har han ikke, og kanske tror han ogsaa i kraft af sin
«vækkelse», at det er bedst at holde sig borte fra «verden».
Kunstens hjælp til at blive et seende og forstaaende menne
ske har han dels ikke raad til at søge, dels tror han kanske,
det er synd at søge den. F. eks. skjønliteraturen og teatret,
-er ikke det blot «verdens væsen», er ikke de tleste digtere
«fritamkere» kanske!
Naar en saadan hermetisk teolog endelig er færdig med
sin eksamen, mon han da ikke er noksaa ufærdig paa mange
vis og noksaa uskikket til at sendes ud paa bygden som
en, der bl. a. ogsaa skal være en kulturens bærer?
Kanske faar han sin prestegjerning langt unna, vestover,
nordover i en af de mange trange, trange bygder, som der
er. Den er ikke skreven endnu skildringen af den trange
bygd i vört Norge.
Hvilke erfaringer kan han her komme til at gjøre?
Hvem støtter ham i hans gjerning? De dannede? De er
345

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0353.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free