Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigvard Nielsen: Kulturen i vore prestegaarde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sigvard Nielsen.
ofte religiøst indifferente. Men «kirkefolket» da? Kanske.
Men en stor del af «kirkefolket» anser sig som Hauges
aandelige børn og arvtagere. Som saadanne har de ogsaa
god rede paa, hvorledes deres aandelige stamfader blev be
handlet netop af prester. Den maade, hvorpaa haugianismen
hidtil er bleven historisk-videnskabelig belyst, har vist ikke
heller hjulpet lægfolket til at forståa og til at forsones. Men
blev Hauge forurettet, saa er nutidens lægfolk imidlertid efter
hvert blevet en mægtig og seirende fylking. Vor kirkes hele
skikkelse er ifærd med at omdannes under dette.
Hvormeget nu en prest vilde søge at forståa det beret
tigede heri, og hvormeget han vilde prøve at tåge haand med
i arbeidet og udviklingen, mon der ikke alligevel af og til
kunde komme over ham en fornemmelse af, at hans hele
kirke er ifærd med at glide bort fra ham? Men glider det
kirkelige og religiøse ud af hans hænder, hvorledes skal saa
hans kulturelle mission lykkes?
Der er ogsaa andre ting, som spiller ind og virker over
for presten og hans gjerning. Yistnok er forholdene i vore
bygder forskjellige, saa vidtstrakt som landet er. Men enkelte
ting er der dog, som næsten overalt er de samme. Der er
f. eks. det økonomiske: Gjennemgaaende er folket udover
vore bygder for tiden under et foruroligende økonomisk tryk.
Skatterne er omtrent overalt paa toppen som følge af de
mange reformer og nydannelser i vört samfundsliv. Den
enkeltes behov er stegne til det mangedobbelte af, hvad de
var for en menneskealder siden, vistnok mest paa grund
af den stigende folkeoplysning og dennes specielle art. I yderst
faa af vore bygder har erhvervslivet formaaet at holde skridt
med kravene til livet. Heraf mismod og misnøie, folket op
taget med politik i en grad, som let kan lægge baade deres
aand og deres arbeidslyst øde. Der er i vore bygder et
aandeligt lediggjængeri, som er forfærdende.
Hvor let en trangbygds prest kan komme til at føle sig
og sit arbeide betragtet som et mere eller mindre nødvendigt
onde, en byrde for det fattige folk, hvilken helst burde
346
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
