- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
347

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigvard Nielsen: Kulturen i vore prestegaarde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kulturen i vore prestegaarde.
lettes ved grundige reformer. «Presten er et fattiglem som
alle andre, der lever paa det offentliges bekostning,» sagde
nylig etsteds en bygdemand i et stort samfundsbekymret øie
blik. Nu, forskjellen paa presten og de andre fattiglemmer
skulde vel nærmest være understøttelsens rigelighed og saa
titelen : Presten er jo embedsmand! Men mon dette skal
gjøre hans gjerning særlig let i denne tid? Bonde og em
bedsmand har staaet mod hinanden i aarelang politisk kamp.
Dels har der været et historisk givet modsætningsforhold til
stede, og dels har agitationen målet spøgelser paa bondens
væg. Men presten, den embedsmand, der kommer i mest
direkte berøring med «folket», har sandelig ikke faaet føle
mindst af stridens pinagtigheder.
Man bør ikke undre sig, om der bliver prester, som
kommer til at «gjøre lidet af sig». Saaledes som forholdene
er og prestetjenesten ligger tilrette, er det förklarligt nok, om
en prest kan miste modet og komme ind under forkrøblin
gens lov. De opgaver, som skulde kalde paa hans kraft og
dygtighed, er sagtens store og betydningsfulde nok, men
Hos Selma Lagerlöf er der to forkrøblede presteskik
kelser, Gösta Berling og brobypresten; de har det hver paa
sin vis, og denslags forkrøbling arter sig forskjellig til for
skjellig tid og sted; hos os tør for tiden den mest alminde
lige type være den stille, modløse snille prestemand, som
mest rnsler sammen med raama og barna.
Til prestestillingen har han stridt og slidt sig frem gjen
nem armod og usselskab; kanske faar han ikke embede, før
han er en halvgammel mand, og siddende der bliver han
baade vel og længe, nåar han først har faaet det. Til at
greie den vanskelige økonomiske side af tilværelsen har han
fornden den gjældbundne, utrygge prestegaarden en aarlig
gage ikke under 2400 kroner og ikke over 4000 kroner. Men
med de embeder paa 4000 kroner har det sig oftest saaledes,
at skal det være paa et nogenlunde rimeligt sted i landet,
saa opnaar man dem ikke, før man er bleven gammel og
heller burde tåge afsked end begynde i et nyt embede. For
de fleste prester blir det at leve den længste og vanskeligste
tid i de smaa embeder, hvis indtægter ikke strækker stort
længere end til skatter og renter.
Hermetisk i den trange bygd ; i stadigt tryk og pine for
347

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0355.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free