Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. E. Berner: Bolignød
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. E. Berner.
antal pr. hus kun 1,31, eller nåar man sætter London ut av
betragtning, henholdsvis 5,2 og 1,08. I Brussel med forstæder
er anfallet av beboere pr. hus mellem 7 og 10, i Antwerpen
7, i Gent 4,74, i Luttich 7,86. Ogsaa i Nordamerika finder
man i en række storbyer omtrent samme forhold som i
London og Belgien. Men kommer man til Tyskland er be
boelsesforholdene mere likt, hvad vi har anført fra Kristiania;
i Berlin saaledes 52 pr. hus (12 familier pr. hus), i storbyerne
Breslau 35 pr. hus (og familier 8 pr. hus), i Königsberg, Chem
nitz, Stettin, Dresden, Magdeburg, Leipzig fra 25 til 35 be
boere pr. hus (familier 5,4 til 8,2 pr. hus). Vi har altsaa
styret ganske bra ut av vor gamle kurs, og seiler nu sørgelig
nok i tysk kjølvand !
I England ser man endog at man er sysselsat med at
gjøre hele byanlæg i form av «havebyer», garden-cities, hvor
egne-hjemssystemet er gjennemført med tilgivt av alle de
goder som et fornuftig byanlæg kan yde beboerne i form
av parker, bad, lekepladser m. m. m.
Der er da ogsaa rundt om i alle land omsider reist en
kraftig bevægelse for at komme bort fra «kasernesystemet»
og gjennemføre «egne-hjems»-tanken. Man har faat øinene op
for det unaturlige og skadelige i at den private tomte- og
husspekulation skal ha uhindret adgang til at drive tomte
priserne, husebygningerne og husleien i veiret, og under bolig
nødens tvang trænge befolkningen sammen i boliger, som
utelukker trivsel og rimelig delagtighet i vor tids kulturliv.
Man har i de store og voksende byer set hvorledes «bolig
nøden» er blit et av storbyernes værste samfundsonder. En
bedring av boligforholdene for de økonomisk uheldigst
stillede medborgere er blit et av vor tids store sociale op
gaver.
«Bolignøden» og kravet om at kommunen skal la under
overveielse, og hvad der skal gjøres for at raade bot paa
den, er ogsaa her i Kristiania allerede av temmelig gammel
dato. I 1893 vedtog 33 av byens arbeiderforeninger gjennem
arbeiderpartiets hovedstyre et andragende til kommunestyret
om at gjøre noget i sakens anledning. «De nuværende bo
liger for arbeiderne er» heter det «i sin almindelighet
nedbrytende i økonomisk, moralsk og fysisk henseende» ; der
tilføiedes at de mest usunde straks burde lukkes, og i det
350
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
