- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
359

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Et folk som dør

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Et folk som dør.
Men allerede her den første aften vil man erfare, at ikke
alt er guid, bare fordi det glimrer. Man træder indenfor i
restauranten for at spise til aften og skynder sig ud igjen.
Er dette en Pariserrestaurant paa de vidt berømte store boule
varder? Vældige spytteklatter, cigaraske, cigaretstumper og
afbrændte tændstikker dækker gulvet som et kosteligt om end
alt andet end skjønt tæppe, og vægbænkene ti sofaer er
det ved Gud ikke er betrukne med sort stenhaard voks
dug. Seiv maden, man faar, er uappetitlig serveret, og man
maa endda takke sin Gud, om man ikke næste dag er døds
syg af alle de forfalskede ting, man har faaet at spise.
Sagen er den, at med undtagelse af nogle faa virkelig
førsteklasses restauranter er de fleste under al kritik, og de
uhyre høie priser paa levnetsmidler ikke mindre end den
forfærdelige husleie gjør det umuligt for restauratørerne at
gjøre det bedre, nåar de ikke skal forlange priser, der over
gaar al forstand. Forøvrigt har den parisiske opvarter en
aldeles beundringsværdig færdighed i at kjende den nysan
komne, og skulde værtens priser hvad sjelden er tilfældet
ikke være tilstrækkelig glubske, skal opvarteren nok paase
det fornødne i saa henseende.
Lettet for en halv snes francs for en nspiselig gelatine
og et glas øl begiver vor reisende sig atter nd i gadens lys
og vrimmel. Han har hørt noget om apacherne i Paris, og
for at vise fornøden forsigtighed har han ladet alle sine penge
sy ind bag i skjorten ; men her i dette menneskemylder kan
dog intet ske! Stakkars lille novice. Ved du da ikke, at der
i Frankrige er 400000 apacher? Ved du ikke, at hvert aar
maa Frankrige for at kunne blot saa nogenlunde fylde kadrene
i sin frøagtig oppustede hær indskrive over 10 000 apacher som
rekrutter? Og ved du ikke, at seiv om der maaske kan være
nogen overdrivelse i de ord, hvormed en englænder, der var
gammel pariser, opvartede sin ven: at hver franskmand er
en apache i sit hjerte, saa er det aldeles afgjort, at enhver
pariser vil forsvinde i den nærmeste sidegade, nåar han
hører revolverne knalde i gaden og ser dig ligge paa jorden
omringet af en bande apacher. Og betjentene, der er elendig
lønnede, hylder ganske den samme anskuelse som natvæg
teren i hin lille by, hvis navn skal forblive ukjendt. Da han
blev gjort opmerksom paa et slagsmaal, ytrede han blot:
359

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0367.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free