- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
360

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Et folk som dør

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Erik Givskov.
«Ja, hvor der er spektakler, der skal man helst holde sig
borte.»
De franske betjente med undtagelse af det virkelig for
trinlige bicykle-korps er lige saa store helte. To apacher slaas
i Rue Monge, og du vil i dit hjertes uskyld kalde paa be
tjenten. Men hvad skulde han vel svare dig andet end:
«Tant mieux pour noas. Qnlls se tuent Unn lantre.»
Den almindelige betjent, som begynder sin karriere med
en gage af 1200 fr., har ikke megen lyst til at resikere liv og
lemmer, hver gang der er en smule myrderi i Paris’s gader.
Det var derfor ogsaa bicykle-betjentene, der reddede dig du
lille amerikaner, da du med dine penge syede ind bag i
skjorten laa paa gaden kl. 11 om aftenen paa hjørnet af Boule
vard St. Denis med en hel bande apacher ovenpaa dig. Og
en helt var du. Skjønt de borede fingeren ind under øinene
paa dig for at trykke dem ud af sine huler, skjønt de trak
en synaal og traad gjennem dine læber og din tunge, saa
gav du alligevel ikke dine penge op til dem. Men man kan
ikke undres paa, at du allerede næste morgen havde faaet
nok af Paris og flygtede til mere fredelige egne.
Heller ikke kan man undres paa, at den amerikaner, der
for nylig blev kastet omkuld og udplyndret kl. 10 om aftenen
paa hjørnet af Rue Montmartre, medens hans hustru fik sine
klæder revet af sig og blev gjenstand for de mest uhumske
uterligheder, heller ikke kan man undres over, at han med
første tog gik tilbage til sit fædreland fuld af beundring og
ros for fransk gjæstfrihed. Der var folk nok paa gaden; men
enten skyndte de sig at forsvinde, eller de stod stille og mo
rede sig over apachernes behandling af disse «sales étrangers».
Betjente var der som sedvanlig ingen af, og da bicykle
betjentene kom til, var plyndringen fuldbragt og apacherne i
sikkerhed. Naa! alt for meget maa man nu heller ikke dadle
betjentene; ti apacherne er ikke til at spøge med. Det er
endda ikke saa meget de knivstik og revolverkugler, der kan
falde af under selve kampen, som betjentene frygter; men
har de arresteret en bandit, kan de være forsikret om baade
hans og hele bandens evige fiendskab. Og kommer saa en
aften betjenten i sine civile klæder gaaende til sit hjem, da
ligger de i baghold efter ham. Fra en eller anden gadedør
springer de frem og borer sine lange knive i ryggen paa
360

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0368.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free