- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
365

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Et folk som dør

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Flour de St. Genis, Op. eit.
25 Samtiden. 1910.
Kt folk som dor
temtedele af folket maa bruge mere end 60 % ai sine
indtægter til tilfredsstillelsen af livets første fornødenheder 1 .
Saa er det ikke til at forbauses over, at folk sparer.
Naar en flaske petroleum koster 55 centimes, en æske tænd
stikker 5 centimes, og brændsel i forhold dertil, ja saa bliver
man liggende i sengen om morgenen saa længe som muligt
for at spare paa disse udgifter, og saa kan det ogsaa hænde,
som det hændte forleden, at nåar en dame taber en æske
tændstikker, er der straks en ganske velklædt mand rede til
at tåge den op. Men nåar saa damen strækker haanden ud
i glad forbauselse over dette uventede galanteri fra en fransk
mand, ja saa ler han himmelhøit, stikker tændstikkerne i
lommen og løber bort, henrykt over at have «tjent» denne
kapital af 5 centimes.
Skal en fransk familie overhovedet kunne leve, maa der
spares paa alle punkter. Og en franskmand er ikke tilfreds
med blot at kunne leve. Han maa for enhver pris kunne
lægge noget til side, saa at han henimod de halvhundrede
kan gaa ind i rentierernes misundte klasse. Saa trækker han
sig tilbage og lever af renterne af sine russiske statsobliga
tioner, forudsat at hans kapital ikke er bleven sfjaalet fra
ham, før han nåar saa vidt. Ti han kan ikke tænke sig
muligheden af at betro sine kjære penge til en bank. Ret
høit op i lagene, helt op til større haandverkere og jevnt
store hotelværter, bærer konerne obligationerne, der næsten
altid lyder paa ihændehaveren, indsyet i sine skjorter, eller
de gjemmer dem bort mellem madrasserne i sengen eller
mellem sit vasketøi i klædeskabet. Og saa hænder det,
som forleden for en stakkars musiker i et kaféorkester, som
i en saa beskeden stilling havde fuldbragt den hartad utro
lige daad at skrabe 30 000 frc. sammen, at en tilfældig elsker
inde finder skatten i skabet og forsvinder med den.
Men som regel har man ved halvhundredeaarsalderen
faaet skrahet saa meget sammen, at man ved anvendelse af
den samme jernhaarde økonomi, der var nødvendig til sam
menpugningen, kan leve af renterne og betale sin datter medgift.
Hvis man da har tilladt sig en saadan luksus som den at
faa en datter.
Thi franskmanden er jo malthusianer paa en hals, og er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:25:28 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1910/0373.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free