Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Et folk som dør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stat. Agricole de la France, 1892.
Erik Givskov.
det første barn en søn, kan man rolig vædde to mod en paa,
at der ikke kommer flere. Malthusianismen er ikke nogen
ny institution i Frankrige; men siden den «store» Ludvig XIV
affolkede landet, har der ikke været nogen periode, hvor
den har ført til folketallets direkte tilbagegang, før nu i det
tyvende aarhundrede det franske folk ved sine egne taabelige
skattelove ligefrem begaar nationalt selvmord. I de første 6
maaneder af forrige aar er der igjen død flere ikke mindre
end 28000 flere end der fødtes, og regjering og rigsdag
nedsætter kommission paa kommission for at udfinde grun
dene til denne skjæbnesvangre tilstand. Og mange spände
blæk udgydes for at paavise, hvorledes alt andet end netop
det eneste rigtige har skylden for miséren.
Thi franskmanden vil ikke synke ned i proletariatets
miserable hær. Og efter at den franske revolution har gjort
fire millioner smaabønder til selveiere, bestaar omtrent hele
folket af «petits bourgeois» eller «petits propriétaires», netop
de klasser, som fremfor alle andre forstaar at spare. Men
den franske smaabonde kan ikke med fordel anlægge sine
sparepenge i jorden. Jord til smaabrug er tre gange saa dyr
som jord i store eiendomme, og saa kommer tilmed de for
færdelige retsgebyrer ved overdragelse at smaa eiendomme.
Yderligere forhindrer forbrugsskatterne i langt høiere grad
smaabonden, der maa bruge 60 % af sin indtægt til livs
fornødenheder, i at lægge penge op, end de forhindrer de
velhavende klasser, der kun bruger 15 % af sine indtægter til
livsfornødenheder. Følgen er, at stadig mere og mere af
landet underlægges store, siet drevne gaarde, medens smaa
bønderne kun har en forholdsvis ringe del af landets jord.
Fra 1882 til 1892 forøgedes anfallet af gaarde over 300 ha.
fra 2474 til 4280, og alt i alt havde smaabønderne med under
5 ha. kun 6 700000 ha. af de 49 mill. ha. fransk jord. De
store eiendomme havde over 22Vs mill. ha., og deraf var kun
godt 10 mill. ha. under plog 1. Men det gjør heller ikke
saa meget, om de ikke faar noget ind af jorden. De
beskattes jo ikke efter de produktionsmuligheder, som deres
jord rummer, men kun efter hvad den indbringer dem. Saa
de store godseiere kan saa herlig tillade sig at lade jorden
henligge som vildtbaner og uproduktive skoge. De er jo for
366
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
