- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
367

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Et folk som dør

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Et folk som dør.
største delen rige folk, som tjener sin formue paa anden
maade hyppig ogsaa udlændinger og de har kun god
serne som lystgaarde, af hvilke de ikke forventer sig synder
ligt udbytte. Der er derfor mange kommuner, i hvilke 90 %
af eiendomsværdien tilhører fraværende godseiere 1 . Men
landet lider under dette system; der bliver ikke produceret
nær, hvad der kunde og burde, og smaabonde og smaaborger,
som af den grund maa betale høiere priser for alle nærings
midler, de maa indskrænke sit forbrug. Og de maa først
og fremmest gjøre dette ved ikke at sætte børn i verden,
som de skal underholde og opdrage. Proletaren er aldrig
malthusianer, han ved, at han dog aldrig vil kunne naa
til at sørge for sine gamle dage. Og karakteristisk nok er
de i Frankrige saa talrige métayers heller aldrig bange for at
faa børn. De eier ikke det sted de driver; men de har føden
af det. Og de ved, at jo flere børn de har, jo lettere vil det
gaa med at skaffe føden; ti jo flere hænder bliver der til
at tåge fat med i arbeidet. Ligeledes findes der oppe i det
nordøstlige hjørne af Frankrige en del kommuner, hvor Col
berts visdom har sørget for, at jorden förbliver i fælles
besiddelse, medens hver indbygger faar brugsret til XU hekt.,
nåar han gifter sig. Her er fødselprocenten endogsaa høiere
end i Tyskland fra 41 til 43 imod 21 for hele Frankrige.
Og her lever folket trods de høie skatter forholdsvis tilfreds ;
ti her har det den første af alle livsbetingelser: fri adgang
til den jord, der skal ernære det.
Men i almindelighed er det ikke saaledes. Jorden er
optaget af de store mer eller mindre øde gaarde, og arbeide
ren maa betale svimlende priser for at faa lov at dyrke for
delagtigjord. Naar saa skatter og leie eller rente af kjøbe
summen er betalt, er der kun lidet tilbage af udbyttet til
løn for arbeideren. Derfor kan han heller ikke opnaa mere
ved at arbeide for andre. Ingen vil byde ham mere, end
hvad hans arbeide er værd, og denne værdi bestemmes af
hvad han kan tjene paa egen jord; er udbyttet for den selv
stændige smaabruger kun ringe, vil ogsaa arbeidslønnen være
lav. I 1882 fik en landarbeider endnu fr. 3,11 om sommeren
og fr. 2,22 om vinteren; i 1892 var lønnen, trods fødemid
lernes stadig stiger, faldt til henholdsvis fr. 2,94 og fr. 2,04.
Jean Guillon, «L’Emigration des Gampagnes vers les villes», Paris 1905.
367

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0375.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free