- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
368

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Et folk som dør

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Erik Givskov.
Saa flyr landarbeideren fra den usle fortjeneste, der ikke
engang er stadig; ti om vinteren er der kun sjelden arbeide
at faa. Saa flyr han til byerne for at konkurrere med de
talløse byarbeidere om industrielt arbeide, og paa landet er
der kommuner, hvor befolkningen er gaaet ned til en tredje
del af, hvad den var for en hundrede aar siden, medens
forladte vaaninger kan findes i halve snesevis liggende i
ruiner rundt om i kommunerne.
Men den stadige strøm af indvandrede landarbeidere
trykker lønnen ned i byerne ogsaa. Der er kun en ting, der
er sikker, og det er at blive «fonctionnaire». Ikke at disse er
saa godt lønnet, at de kan leve; ti en gadebetjent i Paris
begynder med 1200 fr. om aaret, medens et postbuds begyn
dergage er 1400 fr. Spinke spare, spinke spare, det ei
den saug, som de alle maa synge, store og smaa, og vil de
gifte sig, maa de sørge for, hvis de overhovedet vil have
børn, at det dog bliver ved et eller to af disse meget kost
bare artikler.
Men der er for resten kun faa familier, der lever af
raandens indtægter, og det af den gode grund, at dette var
umuligt. De franske kvinder og da ganske særlig de pari
siske elsker imidlertid ikke at arbeide udenfor hjemmet,
nåar de først er gifte, og det kan man vel neppe heller dadle
dem for. Men de ved at hjælpe sig. En ménage en trois er
jo let etableret, og den føielige egtemand, der pludselig ser
sin indtægt fordobiet eller tredoblet, tinder sig godt deri, ja
ikke ganske sjelden er det ham, der föreslåar arrangementet.
Naa! hvorfor skulde han forresten ikke. Han ved jo, at
hans kone under ingen betingelser er ham tro, og saa kau
han jo ligesaa gjerne tåge hvad fordel det kan give ham,
saa meget des mere, som han ogsaa har en «amie», der koster
penge. I det hele taget er egteskabet i Frankrige jo en blot
og bar forretning. Manden gifter sig ikke med pigen, men
med hendes medgift, og den unge pigejahun har blot ét ønske:
at blive gift saa snart som muligt for at faa sin frihed til
at leve lige saa lystigt, som hun vil. Indtil egteskabets hellige
baand har knyttet hende uløselig til den mand, ikke hun,
men hendes forældre har udset til hende, er hendes dyd en
for forældrene meget kostbar vare; ti et tabt rygte kan kun
klinkes ved hjælp af en uforholdsmæssig stor medgift. Og den
368

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0376.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free