- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
369

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Et folk som dør

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Et folk som dør.
unge pige, der har faaet sin opdragelsc og en ingenlunde
generende kundskabsfylde indenfor et eller andet klosters
fredlyste mure, faar ikke mere frihed, nåar hun ombytter
klostercellen med hjemmet. Ogsaa dér bliver hun passet
paa, som var hun af kinesisk porcellæn. Men den seiv
samme dag hun er gift, hai- hun sin frihed, og lige fra mar
kisen og ned til arbeiderens kone ved hun, hvad den er
værd: smykker, pynt, gode klæder, ja maaske endogsaa kan
der falde af til lommepenge til manden, nåar man er heldig
i valget af sin «ami». Og livet gaar som regel i taalelig god
forstaaelse mellem egtefællerne. De har jo dog begge kun
det samme maal, at faa skrabet saa meget sammen, at de
ogsaa kan blive rentiers, nåar deres tur kommer.
Forøvrigt er det ikke alene de dydige kvinder, man
tilgive eufemismen, der længes efter egteskabets havn. Det
gjør de alle, seiv kokotterne. Ti «mademoiselle» er i læng
den et ord, der ikke trækker som skilt for forretningen. Og
ofte kan det ogsaa hænde, at «I’ami» forlanger, at man skal
gifte sig. Et saadant forhold förbliver jo ikke altid uden
frugter, og monsieur, som er gift og har familie, ønsker ikke
at give navn til barnet. Eller I’ami ønsker ganske simpelt
at fortsætte forholdet indenfor et hjems fredelige mure. Saa
lægger da pigebarnet ud for at finde en mand. Som regel
er det første objekt de unge uerfarne udlændinger, der i
tusendvis studerer ved Sorbonnen, og les pensions de fanulle
paa den venstre Seinebred er fyldte med unge piger paa
jagt efter en mand ! Ofte lykkes jagten ; men det er jo heller
ikke altid, at de er heldige nok til at faa fat paa et tilstræk
keligt uskyldigt mandfolk, og saa maa reserven frem. En
franskmand kan hun dog altid finde, med hvem hun kan
arrangere en handel. Han er maaske chauffeur eller opvar
ter eller endogsaa apache: det er ikke saa nøie ; imod en
vis sum maanedlig er han i hvert fald villig til at dække
med sit hædrede navn baade pigebarnet og hendes elsker.
Man behøver ikke at lede langt for at finde saadanne
ménager. Hver gade har masser af dem. Naar egtemanden
kommer hjem om aftenen, banker han høflig paa døren til
soveværelset og spørger; «Es-tu seide?» Faar han da et
benegtende svar, gaar han sig en tur, og skulde madame
endnu ikke være til hans disposition, nåar han vender hjem,
369

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0377.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free