Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Et folk som dør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erik Givskov.
er der jo altid nogle ærinder at gaa, med hensyn til hvilke
han modtager sine ordrer gjennem døren til det lukkede
Eden. Hver gade har nok af saadanne hjem. Nei, det er
vistnok langt nærmere sandheden at sige, at i de fleste gader
findes der siet ikke nogen anden slags. Hvor mange gange
er der ikke blevet sagt til en gift dame af mit bekjendtskab,
at hun burde ikke gaa saa tarvelig klædt. Vilde hendes
mand ikke give hende klæderne, kunde hun jo tåge sig en
ven. Hun var jo gift, og hvad glæde var der ellers ved at
være gift. Kun én eneste fransk kvinde har nogensinde
overfor denne dame erkjendt muligheden af, at damen var
sin mand tro; «men,» tilføiede hun, «jeg kunde aldrig finde
paa at sige til min mand, at jeg troede det, for han vilde le
mig ud. I Paris findes der overhovedet ingen koner, der er
sin mand tro.»
Ved hjælp af den af konen saaledes opnaaede indtægt
lykkes det da trods mandens beskedne indkomster at holde
tine klæder paa kroppen og diamanter paa alle dertil ind
rettede steder. Men indenfor hjemmet spares der. Den
«frue», der gaar til sin elsker i grand toilette, vil maaske en
time forud have været henne i kjøkkenet hos en velhavende
familie og kjøbt ugens kaffegrud for deraf at tillave familiens
morgendrik. Der er familier og mange af dem, hvor man
dens indtægt løber op til en to tre tusen francs, men som kun
spiser kjød én gang om aaret lige efter fästen; hele den
øvrige tid lever de af brød og vin, og om søndagen lægger
de til et stykke tør chokolade. Og ved aarets udgang er der
gaaet en tusen fr. afsted til Rusland i bytte for en af de russiske
statsobligationer.
Men en saadan gnieragtig sparsommelighed er ingen
lunde en dyd. Ti nåar et helt folk betages af denne spar
sommelighedens aand, da er den naturlige følge, at efter
spørgselen efter enhver art af livsfornødenheder indskrænkes.
Og med den svigtende efterspørgsel vil ogsaa produktionen
aftage, hvilket igjen medfører, at der ingen efterspørgsel er
efter arbeidere, saa disse maa nøies med en lav løn. Disse
virkninger indtræder selvfølgelig kun i ringe grad, dersom de
opsparede kapitaler anvendes i landet seiv til produktive
formaal. I saa fald vil produktionen ganske vist ikke blive
rettet paa tilfredsstillelsen af folkets egne fornødenheder, men
370
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
