- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
372

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Et folk som dør

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

M. Beaunier er en smule übeskeden, nåar han hævder,
The Statesmarvs Yearbook.
Erik Givskov.
ikke skikket til at fostre foretagelsesaand hos sine sønner.
Heller ikke er opdragelse og skoleundervisning af en saadan
art, at den bibringer de opvoksende unge mænd selvstændig
hed og lange udsyn. Al deres ærgjerrighed gaar ud paa at
blive medlemmer af den hær paa 845 500 embedsmænd, som
ansees nødvendige til at administrere landet 1 . Enhver, der
blot kan raade over nogen politisk indflydelse, har kun ét
ønske, at blive «fonctionnaire», og seiv om han kun driver det
til bud i nationalbiblioteket, saa anser han sig dog for uen
delig ophøiet over seiv den lærdeste udlænding, som han er
sat til at betjene. Blot lidt politisk indflydelse, saa er han
fonctionnaire», og saa er han sin velynders mand for hele livet.
Det er denne «casiquisme», der her idetmindste i ligesaa
høi grad som i Spanien har korrumperet det politiske liv.
Der var en tid, da Frankrige fostrede statsmænd ; idag hai’
det ingen, det har den økonomiske nedgang, i hvilken folket
saa længe har levet, forlængst sat en stopper for. Ministre
saavelsom deputerede har kun ét formaal, at holde sig ved
magtens kjødgryder eller at søge at naa frem til dem. Af
virkeligt reformprogram er der intet hos den flok bedste
borgere, som kalder sig den radikale majoritet. Uden en
eneste virkelig demokratisk tanke, uden en eneste løftende
idé lader de radikale sig drive stedse længere ud i sociali
stisk lovgivning af socialisternes radikale fløi. Seiv formaar
de intet. Den deputerede sidder fastest i sin valgkreds, som
kan raade over det størst mulige antal hevilgninger til des
bureaux de iabac, af benaadninger og embedsbesættelser.
«Det vilde være godt» skriver André Beaunier i en artikel
i The Nineteenth Century for november «det vilde endog
saa være naturligt, om en stor nations lovgivere baade i
intelligens og karakter stod over nationens aandelige og mo
ralske gjennemsnit. Ja hvad mere er, da vore deputerede
og senatorer er vore repræsentanter, burde de visselig repræ
sentere Frankrige. De skulde saa at sige være et portræt af
det, et om end ikke flatterende, saa dog tro portræt. Men
betragt dem, gransk dem, hør dem. I enhver henseende
staar de under, ja meget under gjennemsnitsfranskmanden.
I stedet for et portræt giver de os en sørgelig karrikatur.»
372

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0380.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free