Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Et folk som dør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et folk som dør.
at folkerepræsentanterne staar under gjennemsnitsfranskman
den. De besidder tvertimod alle de træk, der er mest typiske
for gjennemsnitsfranskmanden, og som en fordærvelig lov
givning omhyggelig har udviklet hos dem i mere end 100
aar. Den eneste forskjel er, at repræsentanterne har langt
rigere leilighed til at lægge disse egenskaber for dagen. Men
de er fælles for hele folket. Thi nåar et folk slegtled efter
slegtled lever under saadanne selvskabte smaalige forhold,
som tilfældet er i Frankrige, nåar adgang til jorden er om
trent fuldstændig negtet den besiddelsesløse, som i stedet derfor
belæsses med urimelige og uretfærdige skatter, da maa nød
vendigvis til slut folkekarakteren lide derunder. Hvis man
skal vende hver sou adskillige gange, inden man giver den
ud, da vænner man sig til at se paa skillingen og lade da
leren gaa i en saadan grad, at dette ogsaa præger karakteren.
Ingen franskmand vil befatte sig med noget foretagende, som
ikke giver umiddelbart udbytte; han vil heller have ti fres.
idag end ti tusen om et aar. Erhvervslivet bliver trängt og
smaaligt, og skal en mand overhovedet kunne leve og faa
de par sou tilovers, uden hvilke ingen franskmand kunde
tænke sig muligheden af at lade sig begrave, ja saa maa man
uafladelig se paa sin egen fordel uden ringeste hensyn til
sine medmennesker. Brutal hensynsløshed og kortsynet ego
isme er de bitre frugter af en skattepolitik, der har gjort
rent bord med «Vanden régime»s forfinede manerer og sat
brutalitet og uhøflighed i stedet. Intetsteds i verden bliver
man puffet og stødt som paa Paris’s gader. Og intetsteds
heller gaar man i saadan fare for liv og lemmer, fordi
enhver kun tænker paa sig seiv og ikke bekymrer sig om,
hvor mange mennesker han skubber ud paa gaden, blot han
seiv kommer frem. Men netop derfor antager ulykkerne
altid saa stort et omfang i Frankrige Saa snart ordet «Sauue
qui peut» lyder, dette ord, der ikke har noget ækvikalent paa
noget andet civiliseret sprog, da styrter de alle afsted og
tramper ned alt, hvad der kommer dem i veien. Derfor
indebrændte der saa mange ved den sørgelige basarbrand i
Paris for en del aar siden; derfor var det udelukkende
mænd, der reddede sig, da «La Bourgogne* gik under i 1897,
og disse mænd huggede endda hænderne af de ulykkelige
kvinder, som kom op til overfladen og klyngede sig til baa-
373
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
