Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Waldemar Dons: Spiritisme og socialisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 Samtiden. 1910
Spiritisme og socialisme.
gallers. Læren er altsaa fremforalt specifik fransk, følgelig
aldeles patent. Den er nærmere bctragtet selve menneske
hedens urreligion, animismen, der udgjør den inderste udøde
lige kjerne i alt, som religion heder. Dermed er filosofiens
maal naaet, og den evig sande religion, den eneste, der igrun
den nogensinde har været til, for bestandig funden eller ret
tere gjenfunden. Navnlig vil den i den ved St. Simon inaugu
rerede socialismens tidsalder blive den hele menneskeheds
samlende banner. Under det vil nationerne for stedse og
altid fylke sig. Thi ingen religion sætter som den solidaritets
principet i høisædet. Eller kan man tænke sig nogen fuld
komnere enhed af egenkjærlighed og næstekjærlighed, idio
pati og sympati, end den indsigt, at nåar vi arbeider for os
seiv, arbeider vi netop for andre, og omvendt? Thi ligesom
vi alle er vore egne forfædre, saaledes vil vi ogsaa alle vorde
vore egne efterkommere. Og ligesom vi nu høster, hvad vi
seiv i en tidligere eksistensform har saaet, saaledes vil ogsaa
alt vort samfundsgavnlige arbeide i nutiden komme os seiv
personlig tilgode i vor fremtidige eksistensform. Gaaden er
endegyldig løst.
Der er ingen tvil om, at denne letvindte løsning af alle
tilværelsens problemer burde have hävt alle betingelser for
at blive særdeles populær. Men den tunge, strengt meta
fysiske form, hvori den var fremstillet, hindrede den dog
heri. Men herpaa skulde snart raades bod. I sin ven og
medarbeider Jean Reynaud fandt den nye religions Moses
den mest veltalende Aron, nogen kunde ønske sig.
Jean Reynaud (1806—1863) var bleven opdragen af
konventsmedlemmet Merlin fra Thionville og hørte til de
meget tidlig udviklede talenter. Allerede som skolegut ud
merkede han sig ved sit sjelden lyse hoved og sine glim
rende eksamener. Som student ved École polytechnique til
trak han sig i begge henseender opmerksomheden i end
høiere grad og fik i ung alder offentlig ansættelse som berg
ingeniør. Hans hovedinteresse var og blev dog filosofien,
især de sociale og religiøse problemer. Som saa mange
andre af dåtidens store begavelser sluttede han sig fornem
melig nær til St. Simonismen, men følte sig snart frastødt af
Enfantinismen. Da var det, han blev en medarbeider af
Pierre Leroux, navnlig ved dennes udgivelse af Revue encg-
381
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
