- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
382

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Waldemar Dons: Spiritisme og socialisme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Waldemar Dons.
clopédique og l’Encyclopédique nou velle, hvor især hans store
artikelrække om druidismen og om Zoroasters reli
gion i sin tid vakte stor og varig opsigt. Ved februar
irevolutionen blev han af Carnot gjort til generalsekretær i
undervisningsministeriet og sluttede sig som deputeret væsentlig
til de moderate socialister, der støttede Cavaignac. Dog neg
tede han at aflægge troskabsed til Napoleon og levede siden
uden offentlig ansættelse, alene beskjæftiget med literære
sysler, hvis fornemste frugt er det glimrende Terre et Ciel,
der saavidt vides ogsaa fandt veien til os heroppe i Norge.
lalfald ved jeg af mindst to eksemplarer af bogen i Trond
hjem i sekstiaarene. Ogsaa han samlede om sig en række
af disciple, hvoraf de mest bekjendte er historikeren Henri
Martin, den af alle kjendte astronom Camille Flammarion
og den næsten ligesaa berømte geolog Louis Figuier, des
uden André Pizzani og last but not least hr. Ri vai 1, mer
bekjendt under pseudonymet Allan Kardee, den aller
moderneste spiritismes fader.
I filosofiens verden regner man vistnok Jean Reynaud
for ren nndermaalsmand ved siden af Pierre Leroux. Men
han havde til gjengjæld, hvad denne savnede, en mageløst
glimrende pen. Sin største berömmelse skylder han dog et
koncilium i Périgueux, der i 1857 lyste en hel del af hans
hovedverk udplukkede sætninger høitidelig i ban og derved
selvfølgelig forskaffede hans ideer den bedste reklame, han
kunde attråa. Og dog klinger det hele til en begyndelse
noksaa fromt og ortodokst, idet han roser den religiøse aand,
der udformede den jødiske monoteisme og den græske tre
enighedslære med den dermed nær sammenhængende lære
om «midleren», d. v. s. gudmennesket, frelseren. Ja, han
roser, om muligt, i endnu høiere toner den romerske ud
vikling af kirkebegrebet, idet han med St. Simon og efter
ham Aug. Comte næsten ikke tinder lovord kraftige nok til
at prise den fra socialistisk synspunkt saa høist rosvær
dige romerske klerikalisme. Den er jo det rene ideal af
socialistisk organisation, orden og regimente. For selve
katolicismen har han derimod mindre tilovers. Den er ham
nærmest den rene overtro, og trods sin spekulative interesse
for treenighedslæren o. s. v. har han dog aldrig villet gjælde
for nogen sand Jesu discipel. Hans ros gjælder saaledes
382

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0390.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free