Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Einarsen: Napoleon som socialøkonom - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NAPOLEON SOM SOCIALØKONOM.
Vilde man have spurgt Napoleon, hvilke anskuelser, prin
ciper og theorier han hyldede paa civilförvaltningens
omraade, vilde han antagelig med dyb foragt have svaret, at
han ikke befattede sig med den slags «ideologi». Han befandt
sig da ogsaa i saa ljenseende paa mange punkter i en ret
udpræget opposition til de paa hans tid blandt «intelligensen»
endnu dominerende anskuelser. Ikke desto mindre er han
forholdsvis let at klassificere. Han danner en overgang og
et vendepunkt. Hans «praktiske» anskuelser faar senere sin
theoretiske videnskabelige begrundelse, bliver modetheorier
og gaar i sin tur over til at blive «ideologi».
Betegnende for Napoleon er for det første hans oppo
sition mod den da herskende naturretlige doktrinarisme,
der vilde opbygge samfundet efter et bestemt schema over
ensstemmende med «den rene fornufts» fordringer. I mod
sætning hertil fremhæver Napoleon stadig det historisk
overleverede, den historiske udvikling og den historiske
kontinuitet. Karakteristisk er saaledes følgende i Thibeau
deaus memoirer meddelte udtalelse af Napoleon til de
schweiziske delegerede, som opholdt sig i Paris i anledning
af mediationsakten : «En regjeringsform, som ikke er resul
tatet af en lang serie af begivenheder, af ulykker, af anstren
gelser og af foretagender hos et folk, kan aldrig slaa rod.
Forbigaaende omstændigheder, øieblikkets interesser kan til
raade et modsat system og endog lade det blive antaget, men
det vil ikke beståa.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
