- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
388

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Einarsen: Napoleon som socialøkonom - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Einar Einarsen.
Hans program er at bygge en bro mellem nutiden og
fortiden. Han vil stadig bygge paa det historisk givne, hvad
der tidligere har eksisteret. Hans yndlingsomkvæd er: «Ver
den er ret gammel, man maa drage nytte af dens erfaring»
(«Le monde est bien vieux, il faut profiter de son expérience»).
Han søger bestandig efter mønstre, ikke mindst i «Vanden
regime», hvis instituter han saa moderniserer og forbedrer.
«Jeg frygter ikke for,» udtalte han saaledes til sin finansmini
ster Mollien, «at søge eksempler og regler i de svundne tider;
idet jeg bevarer alt, som revolutionen har kunnet frembringe
af nyttige nyskabninger, giver jeg dog ikke afkald paa de
gode institutioner, som den har havt den uret at ødelægge.»
Napoleon er saaledes i virkeligheden en forløber for den
senere saakaldte «historiske skole» i retsvidenskaben og
nationaløkonomien.
I modsætning til den hidtil herskende individualisme og
det fysiokratiske «laissez faire, laissez passer!» er han en ud
præget statssocialist. Der er en sterk lighed mellem
Napoleons opfatning af statens væsen og opgave og den
moderne «kathedersocialistiske» opfatning, ja endog med
socialdemokratiet er der adskillige beröringspunkter. Han
stod i saa henseende i bestemt modsætning til sine to finans
ministre, Gaudin og Mollien, der begge var beundrere af
Adam Smith og tilhængere af den liberale engelske frihan
delsskole og frikonkurrancens princip, hvad Napoleon ansaa
for den rene «ideologi». Efter Napoleons opfatning var det
derimod regjeringens opgave, ja pligt at gribe ind, styrende,
ordnende og regulerende i de forskjellige livsforhold, saaledes
ogsaa i forretningslivet. «Laissez faire, laissez passer»-prin
cipet var for ham et anarkisk princip. Der maatte tvertimod
være en regel, en orden, en organisation, kommando og
disciplin i alle ting, eliers gik samfundet i stykker, og man
kom tilbage i anarkiet. Karakteristisk er i saa henseende
følgende udtalelse af ham til Mollien i anledning af børs
ordningen: «En revolutionær regjerings principer passer ikke
for en regjering, som bør stræbe efter en regelmæssig sam
fundsorden. Den store orden, som hersker i universet, bør
ogsaa herske i den enkelte del af verden. Regjeringen er
samfundets midtpunkt paa samme maade som solen. De
forskjellige institutioner bør bevæge sig i en kreds omkring
388

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0396.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free