- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
389

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Einarsen: Napoleon som socialøkonom - I - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Napoleon som socialøkonom.
den uden at fjerne sig fra den. Det er derfor nødvendigt,
at regjeringen regulerer hver enkelts sammenssetning, saale
des at de alle kan løbe sammen ien fælles harmoni. I sam
fundssystemet bør intet afhænge af individets luner.»
Disse Napoleons anskuelser gav sig allerede udtryk ved
organisationen af den almindelige civile for
valtning, ved hvis anordning han konsekvent gjennem
førte sin forannævnte «solsystemtheori» med regjeringen som
et midtpunkt, hvorom alt bevæger sig.
Under revolutionen havde den lokale forvaltning i vid
udstrækning været overladt det lokale selvstyre og folkevalgte
organer. Denne ordning havde ikke vist sig heldig. Den
franske befolkning var paa ingen maade moden for et saa
vidtgaaende lokalt selvstyre, og en forsigtig skridtvis gjennem
førelse af reformer laa jo heller ikke for revolutionens magt
havere. Man gik nu den stik modsatte vei. Paa samme
maade som folkets indflydelse paa statsstyrelsen gjennem
folkevalgte organer blev reduceret til det rene proformaverk,
saaledes blev ogsaa det lokale selvstyre reduceret til at føre
en skyggetilværelse. Det forvaltningssystem, som nu indfør
tes, var et til det yderste tilspidset centraliseret bureaukra
tisk system.
Allerede under revolutionen var Frankrige bleven ind
delt i 86 departementer. Den laveste inddeling var
kommune r ne, hvis antal var uforholdsmæssig stort, ca.
44000. Kommunernes antal reduceredes nu til ca. 36 000,
idet flere af de mindre kommuner sloges sammen, og imel
lem kommunerne og departementerne indsattes nu de saa
kaldte arrondissementer som en slags melleminddeling.
I spidsen for departementernes administration sattes en
præfekt, der tillagdes en overmaade stor myndighed. Han
var departementernes forsyn, paa samme maade som første
konsulen og senere keiseren var den hele stats forsyn. Hans
myndighed var næsten übegrændset nedover. Men op
over i forhold til centralregjeringen havde han ingensom
helst selvstændig myndighed. Han var kun centralregjerin
gens redskab, dens lokale agent, der havde at lystre de ordrer
389

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0397.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free