Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Einarsen: Napoleon som socialøkonom - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Napoleon som socialøkonom.
mindste landsby er hans redskab, sorterer under og er af
hængig af ham.
Denne förvaltningsorganisation er saa udpræget Napo
leonsk. Den er saa at sige specielt indrettet for ham og efter
ham. For at Napoleon skal kunne reorganisere det franske
samfund, skaffe ro og orden tilveie og samle alle kræfter i
enig og dygtig samvirken, kræves der netop en saadan för
valtningsorganisation, der giver hans store dygtighed, kraft og
energi fuldt spillerum, giver ham anledning til at gribe ind
paa alle punkter og sætte enhver paa den plads, hvor han
gjør størst nytte. Men paa den anden side er det en nød
vendig forudsætning for, at dette system kan virke heldigt,
at der i centret befinder sig mænd, som ogsaa forstaar at
dirigere dette komplicerede maskineri. Alt afhænger her af
centralledelsen. Er den dygtig, saa funktionerer maskineriet
godt, men er den svag og udygtig, saa forplanter virkningerne
heraf sig overalt. Netop i dette bureaukratiske og centrali
stiske forvaltningssystem, som i det væsentlige i Frankrige er
bevaret til den dag idag, omend, navnlig i de senere aar,
med visse modifikationer og afdæmpninger, vil man finde för
klaringen til mange særegenheder ved Frankriges senere poli
tiske udvikling. Der er vel intet, som mere har givet det franske
samfund sit særpræg, end netop denne förvaltningsorganisa
tion, der var indrettet af og for et diktatur, men som man
ikke destomindre har bibeholdt ogsaa efter diktaturets af
skaffelse.
I nær forbindelse og i stil med denne förvaltningsorgani
sation er ogsaa den af Napoleon gjennem oprettelsen af sær
egne saakaldte «forvaltningsdomstole» skabte administra
tivjustits, der i sine hovedtræk endnn er opretholdt i
Frankrige, ligesom den ogsaa paa samme maade som den
franske förvaltningsorganisation forøvrigt med større eller
mindre modifikationer er bleven efterlignet i forskjellige andre
lande. I Frankrige paadømmes nemlig ikke retstvister mel
lem det offentlige og private eller mellem offentlige myndig
heder og institutioner indbyrdes saaledes som hos os af de
almindelige domstole. Den offentlige forvaltning, «LAdmini
stration piiblique», er der noget saa ophøiet, at den ikke kan
nedlade sig til at indtage en partsstilling ved de,almindelige
domstole. Det vilde efter denne opfatning være ligefrem
391
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
