Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Einarsen: Napoleon som socialøkonom - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Einar Einarsen.
nedværdigende for staten saaledes at stilles paa samme fod
som dens egne undersaatter. Man kan jo ogsaa godt forståa,
at en mand som Napoleon ikke vilde kunne forsone sig med
en saadan tanke. Det var desuden, ræsonnerede man, lige
frem urigtig at stille «undersaatten» i et saadant modsætnings
forhold til den ham «overordnede» offentlige forvaltnings
myndighed. Domstolene var satte for at skifte ret mellem
undersaatterne indbyrdes, men ikke mellem stat og under
saat; i saa tilfælde vilde jo desuden den dømmende myndig
hed blive sat over baade den lovgivende og den udøvende
myndighed, og den burde dog efter Montesqieus lære i det
høieste være sideordne! Det tilkom derfor administrationen
seiv at bedømme lovmæssigheden af sine handlinger, men for
at dette kunde ske i «betryggende» former organiseredes saa
de foran nævnte «förvaltningsdomstol», det vil sige de høiere
forvaltningsmyndigheder organiseredes tillige som «domstole»
til paakjendelse af forvaltningstvistigheder. I første instans
paakjendtes tvisten af præfekten sammen med det saakaldte
præfekturraad, bestaaende af 2 til 5 faglærde dommere, i sidste
instans af vedkommende minister sammen med vedkom
mende afdeling af «statsraadet» (Conseil d’Etat), der ikke maa
forveksles med det til vort «statsraad» svarende «minister
raad» (Conseil des Ministres). Paa denne maade fik Napo
leon en domstol, hvilken han, som han spøgende sagde, kunde
lade paadømme en tvist mellem intendanten for sin civilliste
og sin tapetserer, «som vil have mig til at betale 500000
francs for min trone og 6 lænestole; jeg har nægtet at betale
denne uforholdsmæssige sum».
Paa samme maade som Napoleons statssocialistiske an
skuelser saaledes allerede gav sig et prægnant udtryk ved
anordningen af förvaltningens former, saa gav de sig ogsaa
udslag i selve den administrative virkso m h e d, saaledes
f. eks. ved Napoleons foranstaltninger med hensyn til handel
og næring.
Napoleon hyldede ikke den frie konkurrances og næ
ringsfrihedens princip. Paa handelens omraade griber han
ind med de mest vilkaarlige foranstaltninger. Hans inden-
392
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
