Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Einarsen: Napoleon som socialøkonom - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Napoleon som socialøkonom.
rigsminister Chaptal siger om ham i sine memoirer: «Han
vilde manøvrere handelsstanden som en bataljon soldater, og
han forlangte af den en ligesaa passiv underkastelse. Han
gik endog saa langt, at han en tid seiv bestemte, hvilke han
delshuse, der alene kunde sende den eller den artikel til det
eller det land, og föreskrev de varer, som man kunde impor
tere i retur.» Han föreskrev takster for brød og forbød ud
førsel af korn, saa at maden kunde blive billig; thi nåar
maden var billig, var folk fornøiede og gjorde ikke oprør.
Administrationen tog sig direkte af byernes forsyning med
levnetsmidler, og det var en af hans største feil, siger
Chaptal, at han under vanskelige omstændigheder bestandig
vilde overtage handelens plads og troede, at hans admini
strative forholdsregler kunde erstatte handelen. Naar
Napoleon ikke igjen indførte laugsvæsenet, saa er det ikke,
fordi han mener, at staten ikke bør gribe ind paa nærings
livets omraade, tvertimod, men fordi han anser laugene
for aristokratiske indretninger, der skabte privilegier, og Na
poleon er demokrat, hans stat er alles stat, ikke blot en stat
for en privilegeret klasse. Havde Napoleon levet nu, vilde
han sikkerlig have været en ivrig tilhænger af socialdemo
kratiet. Statsproduktion og statsfordeling af det produce
rede, det havde netop været noget for ham. Det er skade,
at Karl Marx’s bog: «Das Kapital» ikke blev publiceret
70 aar tidligere. Napoleon vilde have læst denne bog med
stor andagt, forfatteren vilde han vel have deporteret til
Cayenne, men hans ideer vilde han have benyttet og gjen
nemført, kun med den forholdsvis uvæsentlige forandring, at
han havde sat sit eget diktatur istedetfor den socialdemokra
tiske republik.
Det er ikke usandsynligt, at denne Napoleons samfunds
opfatning hænger sammen med hans militarisme. Han over
fører det militære kommandoprincip og den militære
disciplin paa det civile omraade. Taim siger ret træffende
om ham: «Paa sine civile institutioner overfører han sin
aandsretning, den militære aand. Følgelig bygger han en
stor kaserne, hvori han indlogerer til at begynde med 30
millioner mænd, hustruer og børn, senere 42 millioner fra
Hamburg til Rom.»
Men i ethvert fald giver Napoleons militaristiske syns-
393
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
