- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
394

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Einarsen: Napoleon som socialøkonom - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Einar Einarsen.
maader sig et prægnant udtryk i hans handelspolitik.
Napoleon var, man kunde næsten sige selvfølgelig, protek
tionist. «Napoleon var,» siger Chaptal, «modstander af
enhver handelstraktat. Han mente, at en stor nation ikke
kan have anden traktat med de andre magter end et godt
toldsystem.» Den internationale solidaritets princip, hvorpaa
frihandelsideen er bygget, er for ham aldeles uforstaaelig, kun
«ideologi». Det herskende verdensprincip er for Napoleon
krig og ikke fred, og dette princip gjaldt ogsaa paa handels
politikens omraade. I krigen gjælder det at være seierherre,
det ene land maa vinde og det andet tabe. Saaledes ogsaa
paa det handelspolitiske omraade. Ogsaa her er det krig, en
konkurrencekamp landene imellem, og ogsaa her er der seier
herrer og beseirede. I den gjensidige handelsomsætning maa
det ene land vinde og det andet land tabe. Den opfatning,
at begge lande tjener paa og har fordel af den gjensidige
handelsforbindelse, delte han ikke. Naar England var bleven
rigt og mægtigt, saa var det, fordi det ved sin industrielle
eller kommercielle overlegenhed havde kunnet berige sig paa
de andre ländes bekostning. Frankrige maatte derfor kom
mercielt og industrielt emanciperes fra de andre lande, navn
lig fra England, og det skulde ske ved gjennem toldbeskyt
telse eller prohibition at ophjælpe Frankriges industri og
handel. Paa denne maade kunde Frankrige blive kommer
cielt og industrielt uafhængigt af England, saaledes at det
kunde undvære tilførsel af engelske kolonialvarer og indu
striprodukter og derved undgaa «udbytning». «Man maa
være industridrivende,» udtalte saaledes Napoleon ifølge
Thiers i 1811 i en tale til repræsentanterne for handels
kamrene, «seiv skaffe sig det, som man har søgt hos andre,
seiv producere sine industrivarer og sin indigo.» Og i et
møde i «statsraadet» den 4de marts 1806 udtalte han (ifølge
Pelet de La Lozere: «Opinions de Napoleon»): «48 timer
efter freden med England forbyder jeg de udenlandske varer
og udfærdiger en navigationsakt, som ikke tillader andre end
franske skibe, byggede af fransk træ og med en besætning,
hvoraf Va er fransk, at komme ind i vore havne. Seiv kul
og engelske milords kan ikke komme ind uden under fransk
flag. Man vil skrige op, thi handelsstanden i Frankrige har
en daarlig aand, men seks aar efter vil man være i den største
394

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0402.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free